Kontakt os






 

Ny vært på 'Station 2'
Onsdag 15. februar 2017
Af Redaktionen
 
I morgen torsdag den 16. februar vender 'Station 2' tilbage og denne gang med ny vært: journalist Maria Andersen. Hun har tidligere arbejdet som nyhedsjournalist på både DR og TV 2 og senest i en årrække som vært og tilrettelægger i DR Dokumentar.
Til at afdække kriminalsager for TV 2-programmet 'Station 2' - og ikke mindst dykke ned i de pårørendes aktuelle situation - har 'Station 2' hentet journalist Maria Andersen ind på værtsholdet.

Selv forklarer Maria Andersen, hvorfor kriminalstof er væsentligt at beskæftige sig med:

"På 'Station 2' får vi ofte lov til at komme helt tæt på kriminelle miljøer eller på mennesker, der befinder sig et ekstremt sted i livet – enten som gerningsmand, offer eller pårørende. Og det gør, at man som seer kommer til at opleve en given problematik på en helt anden måde, end hvis indslaget udelukkende tager udgangspunkt i tal fra en statistik. Og lige præcis det, tror jeg, er enormt vigtig for at få folk til at engagere sig og deltage i den samfundsmæssige debat – som, jeg mener, er en af de vigtigste opgaver for journalistikken."

Maria Andersen siger videre, at hun brænder for den undersøgende og kritiske journalistik, og at hun glæder sig til at bruge sine erfaringer fra dokumentarområdet på 'Station 2'.

Hun tilføjer, at når man graver sig ned i sagerne, ligger der ofte en principiel eller samfundsmæssigt vigtig historie, der skal fortælles og kalder på en række kritiske spørgsmål.

I den brede offentlighed kan der være en tendens til 'bare' at stemple kriminalstof som 'blå blink'-historier, men Maria Andersen mener, at der i virkeligheden er meget mere end det:

"Jeg har altid syntes, at det er vanvittigt interessant at få lov til at dykke ned i substansen bag en historie og på den måde måske at være med til at afdække en principiel problematik. I bund og grund er det det, jeg synes, journalistikken skal bruges til."

I 'Station 2' i morgen kl. 20.50 på TV 2 ses der på to meget omtalte, aktuelle drabssager, nemlig mordet på Emilie Meng fra Korsør og mordet på Louise Borglit fra Herlev. De blev begge slået ihjel uden et umiddelbart motiv.


Foto: Ny på Stations 2's værtshold: Maria Andersen. (Fotograf: Henrik Ohsten / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002