Kontakt os






 

Ny underholdningschef på Eyeworks
Torsdag 29. oktober 2009
Af Karsten Jensen
 
Ask Greiffenberg bliver underholdningschef på Eyeworks Denmark, hvor han skal styrke Eyeworks’ underholdningsprofil på det danske tv-marked. Ask Greiffenberg kommer fra Blu, hvor han senest har været producent på DR´s Talent 2009.
Ask Greiffenberg får ansvaret for at videreudvikle underholdningsområdet på Eyeworks. Han skal udvikle, sælge og producere underholdningsprogrammer i samarbejde med de øvrige producenter under ledelse af Bjarne Bo Berthelsen. Eyeworks har en etableret position inden for en række faktagenrer, og ved at styrke underholdningsområdet får Eyeworks en endnu bredere og markant programproduktion. Ask Greiffenberg tiltræder sin nye stilling den 1. december 2009.

”Vi er rigtig glade for, at Ask har sagt ja til opgaven med at udvikle underholdningsområdet på Eyeworks. Ask er knalddygtig. Det har han senest bevist som producent på Talent 2009, som under hans ledelse er blevet en endnu større succes. Ask har rigtig meget at bidrage med, han kan både udvikle og producere, han har sans for detaljen, samtidig med at han kan overskue store og komplicerede produktioner. Ansættelsen af Ask er et vigtigt skridt i Eyeworks’ ambition om at blive en seriøs spiller på underholdningsområdet,” siger Esben Halding, administrerende direktør i Eyeworks Denmark A/S.

”Jeg har fundet knofedtet frem og glæder mig til at komme i gang,” siger den kommende underholdningschef Ask Greiffenberg.

Eyeworks står blandt andet bag produktionerne ’Top Charlie’, ’QTV’, ’Beskidte jobs’ og ’Du er hvad du spiser’.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002