Kontakt os






 

DR Ramasjang fylder tre - og lancerer ny serie om tidens børn
Onsdag 31. oktober 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I morgen torsdag den 1. november 2009 kan DR Ramasjang fejre sin tre års fødselsdag. I den anledning præsenterer DR en ny tv-serie om børn, der er født samme år som tv-kanalen DR Ramasjang gik i luften. ‘Ramasjang-generationen’ tegner et portræt af tidens børn - fremtidens mediebrugere og samfundsborgere.
I den nye serie møder seerne seks repræsentanter fra ’Ramasjang-generationen’. Det er Cassius, Agnes, Ingvild, Elias, Bjarke og Signe. Børn fra samme tid, men med vidt forskellige familier og baggrunde.

Hvem er børnene, hvad vil de, og hvad drømmer de om nu og senere? Og hvad betyder det for eksempel for et menneske at vokse op i et digitalt mulighedsrum, som er helt anderledes end det, deres forældre har kendt? Serien giver både et nutidsbillede og et billede over tid, når DR de kommende år vender tilbage til de seks hovedpersoner og ser på, hvordan livet har formet sig for de små samfundsborgere.


Viden om børns opvækstvilkår

Filmene om de seks lysende og energiske børn, der lever deres barndom i Danmark bliver over tid til værdifuld viden om opvækstvilkår og betydningsdannelse for danske børn og deres familier.

"Serien er en føljeton, der vokser i takt med børnene. DR følger børnene de næste foreløbigt tre år og tv-serien vil kunne fungere som dokumentation for, hvordan danske børn lever deres liv i dag, i morgen og fremover. Materialet giver indsigt i de samspil, fællesskaber, muligheder og vanskeligheder, der karakteriserer børns hverdagsliv og familieliv og er på den måde et helt aktuelt tidsbillede på moderne dansk børneliv," siger Kirstine Vinderskov, kanalredaktør for DR Ramasjang i en pressemeddelelse fra DR.


Tigerbørn i Arken

Børnenes fælles udgangspunkt er Tigerstuen i børnehaven Arken. Her har de sammen deres dagligdag, hvor de lærer nye ting om livet. Seerne kommer med til børnefødselsdag hos Ingvild, ser familiernes egne optagelser fra sommerferier til Italien, Sverige og Miami, tager med Signe med til jordmoderen, fordi hun skal være storesøster og med Cassius og mormor på togtur. Børnehaven tager i Zoologisk Have og Elias og far tager på skater-banen, mens Signe holder en fridag med mor. Seerne er med hele vejen – nu og de kommende år i Ramasjang-generationens liv.


Omgangsformer, relationer og magt

I programmerne er de voksne i baggrunden, men formidlingen sker fra børnenes perspektiv – som man ser verden, når man er tre år og på vej ud i livet. Det er et antropologisk studie uden analytisk filter, hvor seeren oplever alle de umiddelbare følelser som tre-årige er så gavmilde med.

"Men hvordan opbygger børn forståelser af sig selv og deres omgivelser gennem samvær, når de er tre, fem eller ni år? Hvordan giver de omgivelserne mening? Hvilken betydning ligger der i børns omfattende forhandlinger og deres lege? Det er nogle af de spørgsmål som serien om ’Ramasjang-generationen’ rejser, og som vi alle dermed kan blive klogere på," siger Kirstine Vinderskov.

Speakerens velkendte stemme kommer fra Ingolf Gabold.

Første sæson af Ramasjang-generationen består af 15 afsnit af otte minutters varighed, og begynder den 1. november klokken 16.50 på DR1 og klokken 17.50 på DR Ramasjang.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002