Kontakt os






 


Fredag 31. januar 2003
Bond kunne ikke redde TV3
Da TV3 i søndags viste Agent 007 filmen ’The world is not enough” blev filmen set af 426.000 seere, hvilket gør filmen til det meste sete program på TV3 både i år og sidste år – kun overgået af Robinson Ekspeditionen, et par fodboldkampe samt filmen ’Sjakalen’, oplyser Mediaedge:cia i dag. Selv om James Bond var på skærmen kunne han dog ikke rette op på en dårlig uge for TV3, der havde en kommecierl seeandel på under 20 pct. målt i 21-50 år. TvDanmark 1 og 2 ligger fortsat med en kommerciel seerandel på ca. 12 pct., hvilket stationen har gjort i et år. (KJ)

Fredag 31. januar 2003
Uenighed mellem filmbranchen, TV 2 og DR
DR og TV 2 skal ifølge det politiske forlig om dansk film investere 280 mio. kroner i spillefilm, men der er uenighed i filmbranchen om hvordan man kan få gavn af midlerne. Der er forhandlinger mellem Producentforeningen, DR, TV 2 og Det Danske Filminstitut, men endnu er det ikke lykkedes at opnå enighed, skriver Mediawatch i dag. Producenterne ønsker at tv-stationerne køber ret til at vise filmene, mens stationerne foretrækker en investorrolle. Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen fortæller til Politiken, at de næppe kommer i gang med nye film før sommerferien oplyser Mediawatch. (KJ)

Fredag 31. januar 2003
Sverige: Viasat vil sende SVT gratis
MTG (der bl.a. driver TV3) satser på at udsende SVTs kanaler gratis mens Canal Digital sandsynligvis skal betale 20-30 mio. SEK for at sende SVT alene. Viasat / MTG mener ikke det skal koste Viasat noget da der i forvejen er betalt licens for SVTs kanaler skriver Meidawatch i dag. (KJ)

Fredag 31. januar 2003
Sverige: Ny dansk vært på MTV Nordic
Amelia Høy (21) er blevet ansat som ny programleder på MTV Nordic programmet 'Up North' og som gæstevært på 'Morning Glory' skriver Gaffa.dk. Amelia Høy er født og opvokset i San Fransico med en ameri-kansk far og en dansk mor. Siden hun var 12 har hun boet i Danmark. Hun skal være vært på 'Up North' sammen med svenske Lars Becklung, og fra MTV oplyses det til tvnyt.com, at Amelia Høj får sin debut på tv-skærmen den 8. februar. (SHN)

Fredag 31. januar 2003
Stor interesse for herre-håndbold på TV 2
På trods af det danske herre-håndboldlandsholds pinlige indsats ved VM i herrehåndbold, har TV 2 fået en række flotte seertal i den anledning og samlet luner tallene godt i TV 2s markedsandele. Læs mere

Torsdag 30. januar 2003
Mylius tilbage som Grand Prix kommentator
Der blæser nye vinde i DR: Efter flere år ude i kulden i forbindelse med Melodi Grand Prix'et erfarer tvnyt.com, at Jørgen de Mylius i år bliver kommentator, når DR sender fra det internationale Melodi Grand Prix i Letland den 24. maj. Mylius kunne i øvrigt i går fejre sit 40 års jubilæum som DR medarbejder, og blev i den anledning hyldet ved et stort arrangement i Radiohuset. (SHN)

Torsdag 30. januar 2003
DR tabte voldgiftssag
En voldgiftsret tog i dag torsdag stilling til sagen om, hvorvidt det var i strid med overenskomsten, da DR genudsendte produktioner lavet af konfliktramte journalister under konflikten mellem DR og Dansk Journalistforbund i sensommeren 2002. DJ havde krævet en bod på ikke under 10 mio. kr. Voldgiftsretten idømte i dag DR en bod på 1 mio. kr. for overtrædelse af overenskomsten. Læs mere

Torsdag 30. januar 2003
TV 2 vil lancere flere tv-kanaler
TV 2s nye adm. direktør Peter Parbo siger i dag til Børsen, at TV 2 er i fuld gang med lægge skinnerne ud til eb voldsom ekspansion af tv-stationen, der vil indeære flere nye tv-kanaler allerede inden for et år eller to. De nye kanaler vil alle blive betalingskanaler, og de vil først blive lanceret, når TV 2 er blevet privatiseret. Parbo siger samtidigt til avisen, at TV 2 ventes at ville give underskud det første år som privatiseret station - og først derefter vil give underskud. Parbo trækker dermed i land i forhold til tidligere udtalelser om besparelse på tv-stationen i forbindelse med privatiseringen. (SHN)

Torsdag 30. januar 2003
Ny programchef på Viasat Sport
Peter Nørrelund er ansat som ny programchef på Viasat Sport. Han kommer fra en stilling på TV-Sporten i DR. (SHN)

Torsdag 30. januar 2003
TV 2/Øst og DR Regionalen i samarbejde
Danske unge har Europa-rekord i druk. I sammenligning med andre europæiske unge begynder danske unge ikke bare at drikke tidligst - de drikker også mest og oftest. Hvordan er det kommet så vidt, og hvad kan forældre, skoler, butikker og myndigheder gøre? Det spørgsmål sætter DR Regionalen i Næstved og TV 2 / Øst fokus på i et utraditionelt samarbejde i næste uge. Læs mere

Torsdag 30. januar 2003
TvDanmark laver dansk celebrity-boksning
Mens BBC netop har besluttet at droppe sin serie med celebrity-boksning, så starter TvDanmark 2 med det samme koncept i Danmark. Fra den 6. februar vil TvDanmark starte underholdningsserien 'Et slag for en sag', hvor kendte danskere skal i bokseringen. Hver runde giver 10.000 kr. og der er tre runder, så hvis der bokses i tre runder får vinderen 30.000 kr., som han eller hun skænker til et velgørende formål. Læs mere

Torsdag 30. januar 2003
UK: BBC dropper celebrity-boksning
Efter pres fra det britiske bokse-forbund har BBC besluttet at stoppe tv-serien 'The Fight', hvor kendte personligheder mødes til en bokse-kamp. Bokse-forbundet havde truet med at fratage licenserne til de trænere, der medvirkede i udsendelserne. (SHN)

Torsdag 30. januar 2003
Nye regler for Melodi Grand Prix fra 2004
Det internationale Melodi Grand Prix skal nu være større og bedre. EBU har besluttet af Grand Prix'et fra 2004 skal strække sig over to aftener og ikke bare én aften. Det skyldes, at der er for mange lande, der gerne vil med i den store sangdyst. I år vil der deltage 26 lande i Riga, men flere ville gerne have været med. Med de nye regler vil alle de lande, der ikke gennem en placering blandt de ti øverste året forinden har kvalificieret sig, fredag aften kunne dyste om at gå videre til selve Grand Prix'et lørdag aften. De fire store lande - Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien & Nordirland er dog altid sikret en plads lørdag aften uanset deres placering året forinden. (SHN)

Torsdag 30. januar 2003
Letland: Grand Prix truet af aflysning
De lettiske arrangører har problemer med økonomien og kan blive nødt til at aflyse det internationale Melodi Grand Prix den 24. maj, skriver Ekstra Bladet. Rigas borgmester havde lovet arrangørene godt 8 mio. kr. i støtte - men pga. problemer med byens budget, advarer han om at pengene sandsynligvis skal bruges til andre projekter. Det kan enten komme til at betyde en aflysning eller at arrangementet flyttes til et andet land. (SHN)

Torsdag 30. januar 2003
Camilla Miehe-Renard ny vært på 19Direkte
1. februar går Anja Thordal på barsel og samme dag starter hendes afløser som studievært på DR-tvs aktualitetsprogram 19Direkte, Camilla Miehe-Renard - foreløbig i syv måneder. Der går dog en måneds tid inden Miehe-Renard kommer på skærmen i 19Direkte, der sender fra DR i Århus. Det bliver første gang Miehe-Renard beskæftiger sig med nyhedsjournalistik, og det er samtidigt et halvt år siden hun sidst lavede tv - det var 'Harem' på TV3. (SHN)

1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002