Kontakt os






 

DR viser ny omgang med 'Bonderøven'
Fredag 18. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den 23. marts begynder en ny sæson med det populære tv-program 'Bonderøven'. Som allerede omtalt i december måned på tvnyt.com bliver det nu på DR1 - og ikke som tidligere på DR2.

I 2008 blev den første udsendelse af 'Bonderøven' sendt på DR2. Siden da har Bonderøven, der hedder Frank Erichsen, trukket flere og flere danskerne med ud i naturen og hjem på Kastanjegården.

"'Bonderøven' er et program for hele familien. Det er den serie på DR2, som har haft flest seere til dato, og vi tror, den kan få endnu flere seere på DR1. 'Bonderøven' er inspirerende og enkelt tv med en klar public service profil, og Frank Erichsen ('Bonderøven') kan samle alle aldersgrupper foran skærmen," forklarer DR1 kanalchef Lotte Lindegaard iflg. en pressemeddelese fra DR.

Hun var selv med til at opfinde 'Bonderøven' for snart fem år siden, og understreger, at selv om programmet flyttes fra DR2 til DR1, så sker der ikke ændringer i programmet stil, indhold eller udtryk.

Udover sæsonstart den 23. marts og ny sendeflade er 'Bonderøven' i øvrigt nomineret til Billed-Bladets TV-Guld i kategorierne 'Årets tv-program' og 'Årets tv-vært'. Priserne bliver uddelt i morgen fredag den 18. marts ved en fest på Hotel D'Angleterre i København.


Fotograf: Peter Wath


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002