Kontakt os






 

Udlandet vil se 'Fogh Bag Facaden'
Mandag 30. juni 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Udenlandske tv-stationer er stærkt interesserede i at komme med "Fogh bag facaden". Indtil videre har 20 lande bedt om at få DR Dokumentars portræt af statsminister Anders Fogh Rasmussen i 50 hårde dage op til EU-topmødet i december 2002 til gennemsyn. Og BBC i Storbritannien og Nordirland, ARD i Tyskland, SvT i Sverige, NRK i Norge samt tv-stationer i Frankrig, Litauen og Polen har allerede vist programmet.
Både herhjemme og i udlandet skabte udsendelsen masser af debat, allerede inden den blev vist på DR 1 i april. Ikke mindst fordi "Fogh bag facaden" både viser omgangstonen mellem danske politikere og embedsmænd, men også giver et nærgående billede af de europæiske top-politikere og deres væremåde.

"Generelt har vi svært ved at sælge dokumentarprogrammer, der handler om danskere og danske forhold, til udlandet. Men den megen omtale, der var af Christoffer Guldbrandsens dokumentar, har hævet salget. Samtidig handler udsendelsen jo om andre landes politikere, og dét, at seerne får følelsen af, at de er fluen på væggen i programmet, gør også udsendelsen unik," siger områdesalgsansvarlig Jakob Koefoed Rasmussen fra DR Salg.

Udover at sælge hele programmet, har DR også solgt klip fra "Fogh bag facaden" til en række lande - blandt andre til NDR, ZDF og Neue Welle i Tyskland og CNN's afdeling i Tyrkiet.

Ifølge DR Salg er det sjældent, at et aktualitetsprogram generer så mange solgte klip, som "Fogh bag facaden" har gjort.

Tidligere er det kun sket med for eksempel "Tavshedens pris", der handlede om doping i cykelverdenen, og "Indefra", der tilbød Christiansborg-politikerne en body-tequila.

Når DR sælger Fogh-programmet, sker det under titlen "On The Road To Europe". Lige nu er Tyrkiet, Israel, Grækenland og Finland også tæt på at købe dokumentaren, oplyser DR i en pressemeddelelse.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002