Kontakt os






 

TV 2 indgår aftale med TDC Kabel TV
Tirsdag 24. september 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 har indgået en aftale med TDC Kabel TV om at distribuere Zulu, når kanalen - som meddelt allerede i maj måned - skal omdannes til en delvist brugerbetalt kanal fra den 1. januar 2003. TV 2 omdanner Zulu for at sikre kanalens fremtid og for at få økonomi til nye tiltag - bl.a. morgen-tv for børn.
"Hidtil har Zulu udelukkende levet af reklameindtægter. Men hvis kanalen skal kunne udvikle sig yderligere, er det nødvendigt at udvide det økonomiske grundlag", siger TV 2s økonomidirektør Peter Parbo.

Omdannelsen af Zulu sker i henhold til den gældende radio- og fjernsynslov, og den styrkede økonomi skal bruges på kanalens programflade. Ét af de nye tiltag bliver Mini Zulu - en "børnekanal" med kvalitetsprogrammer til de mindste om morgenen. Flere tiltag følger senere.

Zulu gjorde sig gældende allerede fra sin fødsel den 15. oktober 2000. I dag har kanalen en seerandel på ca. fem procent blandt de unge seere. Det er bl.a. sket gennem succeser som Åndernes Magt og Langt fra Las Vegas.

Zulu kommer til at koste 8,25 kr. pr. mdr. ekskl. moms og betaling til Koda.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002