Kontakt os






 

Nu kommer spinoff-serierne til Danmark
Tirsdag 13. januar 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tv-historien er fuld af såkaldte spinoffs, et udtryk der dækker over en tv-serie, der udspringer af en anden tv-serie. Med TV 2's nye serie 'Hjørdis', der er et spinoff af tv-serien 'Rita', kommer fænomenet også til Danmark. Spændende, men også farlig udvikling, mener eksperter. Det er ikke et mål at lave flere, siger TV 2.
Hjørdis er en sidekarakter i den populære TV 2-serie, Rita, og i modsætning til den sarkastiske og krasse Rita er Hjørdis ifølge fiktionschef på TV 2 Katrine Vogelsang "mere rund og mild og blød" og derfor perfekt til børnefamilier.

"Den her serie blev født lidt omvendt, fordi der blev sat nogle public service-penge af til børne-og ungdomsprojekter, og vi så tænkte over, hvad vi kunne lave med en kort horisont, som ville være sjovt", siger Katrine Vogelsang til Politiken, og tilføjer, at fordelen ved et spinoff er, at rammerne om produktionen allerede er etableret.

Da Ingolf Gabold var dramachef på DR, blev der ikke lavet spinoff-tv-serier på DR.

"Faren ved at lave spinoffs er, at karakteren i den nye serie måske ikke er helt så spændende som hovedkarakteren i den gamle serie, og på den måde virker det klogt disponeret, at TV 2 laver en serie på 4 og ikke 10 afsnit", siger Ingolf Gabold til Politiken.

Han mener, at tv-stationerne skal passe på ikke at falde i den fælde, som han kritiserer de kommercielle tv-stationer for at gøre med deres serier: "De lever i høj grad af at fortsætte og fortsætte og fortsætte. Nyt skrivehold, nyt skrivehold, nyt skrivehold. Der er jeg så gammeldags og så lidt kommerciel, at det er forfatteren, der bestemmer, hvor mange afsnit der er i en serie".

Katrine Vogelsang fra TV 2 er enig, og hun understreger, at hun ikke ser det som en ny måde for TV 2 at producere flere nye serier billigere på.

"Det passede rent praktisk, og Christian Torpe havde lyst til at lave 'Hjørdis' og har gjort det lige så godt som med 'Rita', men vi har ikke planer om at lave flere spinoffs.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002