Kontakt os






 

TvDanmark 1 skifter navn til 'Kanal 5'
Tirsdag 24. februar 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den 4. april skal TvDanmark relanceres med nye navne, nyt design og nyt værdigrundlag. En af de vigtigste ting bliver, at de to TvDanmark kanaler skal have hver deres selvstændige image. Først skridt bliver iflg. MediaNews at TvDanmark 1 skifternavn til 'Kanal 5', mens TvDanmark 2 bliver til 'TvDanmark'.
TvDanmark får sloganet 'TV du kan mærke' og vil fortrinsvis henvende sig til kvinder, skriver MediaNews fra Mediaedge:cia videre. Kanalens værdigrundlag kommer til at bygge på fire kerneværdier, som er original, professionalisme, ligefrem og engagerende.

De regionale udsendelser på TvDanmark - kl. 17.45-18.00 - får også et nyt navn: '15 minutter', og et nyt fælles grafisk udtryk på tværs af stationer.

Kanal 5 vil fremover anvende 'En oplevelse rigere' som slogan, og vil med sin hovedvægt på film, sport, koncerter og events primært henvende sig til mænd. Kanalens fire kerneværdier vil være underholdende, vitalitet, overraskende og kvalitet. I modsætning til TvDanmark vil kanalens design være mere bastant og fyldig og have en klar rød farve som fast ingrediens i fremtidige design.

Mediaedge:cia hilser ændringerne velkomne, og giver udtryk for, at der er tale om et nødvendigt skridt i den rigtige retning.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002