Kontakt os






 


Mandag 28. februar 2011
Nikolaj Koppel stopper på 'Aftenshowet'
Efter knap halvandet år som vært på DR1-programmet 'Aftenshowet' har Nikolaj Koppel valgt at sige til maj. Koppel forklarer, at tiden på Aftenshowet har været god, men at tiden er nu inde til at prøve noget nyt - og det bliver sikkert i form af egne projekter. Læs mere

Mandag 28. februar 2011
DR får medhold i sag om katolsk præst
Pressenævnet giver DR fuldt medhold i en sag, der var anlagt af en tidligere katolsk præst. Klagen kom han med, efter at DR1 den 3. november sidste år i dokumentaren ’Præster under anklage’ satte fokus på anmeldelserne om sexovergreb i den katolske kirke. Læs mere

Mandag 28. februar 2011
For mange tomme kalorier i Grand Prix - lad os i stedet få et fast musikprogram i DR
Studievært og musikekspert, Dan Rachlin, er vred på DR: "Giv os et ordentligt musikprogram i stedet for de tomme kalorier i Melodi Grand Prix". Sådan siger han i dag til B.T. Læs mere

Mandag 28. februar 2011
Hans Pilgaard er uden fast arbejde
Hans Pilgaard har ingen nye kontrakter, efter han - natten til i dag mandag dansk tid - er færdig med rollen som vært for den 6½ timer lange Oscar-uddelingen i Hollywood. Pilgaard har ikke fået fornyet sin kontrakt med TV 2 som vært på 'Hvem vil være millionær'.
Læs mere

Mandag 28. februar 2011
Ny serie på Kanal 5: 'Hundepatruljen'
I den nye danske programserie 'Hundepatruljen' på Kanal 5 får seerne et indblik i hundeførernes arbejde og i det særlige makkerskab, der opstår mellem hunden og dens ejer. 'Hundepatruljen' er biljagter, anholdelser, forbrydere og politihunde, men også nuttede hundehvalpe, familiære bånd og specielle venskaber. Der er premiere på 'Hundepatruljen' i morgen tirsdag den 1. marts kl. 22 på Kanal 5. Læs mere

Mandag 28. februar 2011
Hvordan bor arkitekter selv?
'Arkitektens hjem' er en serie på otte programmer på DRK om arkitekters egne boliger. Hvordan kombinerer de deres arkitektoniske vision med det liv, de lever hver dag med deres egen familie? Vært på programmerne, hvoraf det første sendes i morgen tirsdag kl. 20.30, er arkitekt Eva Harlou. Læs mere

Fredag 25. februar 2011
'Total Blackout' på kanal 5
Når Kanal 5 på mandag den 28. februar kl. 21 lancerer det nye og grænseoverskridende program 'Total Blackout', er der tale om et dansk program, der ikke bare har fået opmærksomhed på hjemmefronten - men verden over. Allerede inden tv-premieren har næsten 1,5 millioner mennesker set klippet på Youtube, hvor danske Samuel skal gætte, hvad det er han kan lugte i mørket. Klippet har desuden været vist i det populære Jimmy Kimmel show på ABC og afspillet i Howard Sterns morgenshow. Læs mere

Fredag 25. februar 2011
'Rollator Banden' på Kanal 5
Der kommer skjult kamera på Kanal 5 fra på mandag kl. 22. Danmarks nye seje bande hedder 'Rollator Banden' og det er et skjult kamera comedy program, hvor seks ældre mennesker går på gaden med ét formål: at tage røven på ungdommen. Læs mere

Fredag 25. februar 2011
'4-Stjerners Rejse' på Kanal 5
Der skal noget til at holde varmen, når Jan Gintberg, Lars Hjortshøj, Villy Søvndal og Niels Helveg Petersen sammen drager på '4-Stjerners Rejse' for at udforske Skt. Petersborg i minus 20 grader. Det er fra mandag den 28. februar til torsdag den 3. marts kl. 19.00 på Kanal 5. Læs mere

Torsdag 24. februar 2011
Julekalender på TV 2 med Lars Hjortshøj
I næste uge begynder optagelserne til årets familiejulekalender på TV 2, og det er Lars Hjortshøj, der spiller julemanden. Julekalenderen kommer til at hedde 'Ludvig og Julemanden', og TV 2 lover, at der vil være både hygge, humor og lidt gys i årets familiejulekalender.
Læs mere

Torsdag 24. februar 2011
Al-Jazeera på YouSee fra tirsdag
Fra på tirsdag udbyder kabel-tv-distributøren YouSee nyhedsstationen Al-Jazeeras engelske kanal som betalingskanal. Den første måned bliver der dog fri adgang til kanalen for alle selskabets kunder. Læs mere

Torsdag 24. februar 2011
To nye danske egenproduktioner på TV3
To nye danske egenproduktioner får premiere på TV3 i næste uge. Onsdag den 2. marts er der premiere på programmet 'Verdens strengeste forældre', hvor dovne og uregerlige teenagere sendes afsted i en uge til en vildt fremmed familie. Og den 3. marts er kommer der skjult kamera i 'Det er løgn'. Læs mere

Torsdag 24. februar 2011
Grand Prix revitaliseres med millionbudget
Seertallet til det danske Melodi Grand Prix har været for nedadgående igennem flere år. Men i år vil DR fordoble millionbudgettet for at puste mere liv i musikkonkurrencen. Det sker gennem flere betalende tilskuere, skriver Børsen. DR har de senere år rykket Grand Prix-showet ud til landets store koncertsale, hvor man - i tæt samarbejde med Live Nation - sælger 7.000-8.000 billetter til publikum, som vil opleve showet live. (SHN)

Torsdag 24. februar 2011
Jes Dorph drømmer om at blive direktør
for TV 2 Lorry

Jes Dorph-Petersen har siden 1991 budt danske tv-seere velkommen til TV 2 Nyhederne og har rapporteret fra royale bryllupper og valgkampe og været vært på 'Station 2', 'Hvem vil være millionær' og 'Go'morgen Danmark'. Plus det løse. Men nu siger den 51-årige nyhedsvært, at det måske ikke er i den varme stol på Kvægtorvet, han vil slutte sin karriere. Jes Dorphs ønskejob ville være, at blive direktør for TV 2 Lorry.
Læs mere

Onsdag 23. februar 2011
Tv-kanalen '7' bliver til 'TNT7'
Den 22. marts får tv-kanalen 7 nyt look og nyt indhold, når den bliver en af kanalerne under det verdensomspændende TNT. I foråret kan seerne på TNT7 bl.a. opleve serier som 'Men in Trees', 'Party Down', 'Weeds' og 'Studio 60 on the Sunset Strip'. I Danmark ses 7 på Canal Digital, men selskabet bag '7', NonStop Television, vil i løbet af foråret udvide distributionen af 7. Læs mere

1 2 3 4 5 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002