Kontakt os






 

'Alone' fra Vancouver Isl. til Patagonien
Fredag 5. maj 2017
Af Redaktionen
 
Søndag den 14. maj vender overlevelsesserien 'Alone' tilbage på History med ti nye afsnit. Syv mænd og tre kvinder skal forsøge at overleve så længe som muligt i vildmarken. Mens de to første to sæsoner fandt sted på Vancouver Island i Canada, så foregår 3. sæson af overlevelsesserien i Patagonien i det sydlige Sydamerika.
Patagonien er et fjerntliggende område i Sydamerika, der også er kendt som 'Verdens ende'. Her vil de 10 deltagere blive sat på den ultimative test af viljestyrke og udholdenhed i et forsøg på at overleve så længe som muligt.

De syv mænd og tre kvinder - udvalgt blandt flere end 5.000 ansøgere - er totalt isolerede i den argentinske vildmark. Det eneste, de har med sig, er indholdet af en lille rygsæk samt et kamera til at dokumentere deres egen kamp for overlevelse. Hver deltager må bygge deres eget shelter, indsamle mad og drikke, overleve den bidende kulde og holde stand mod livsfarlige rovdyr.

Alle ti 'survivalister' har gennemgået fysiske og mentale tests samt praktisk træning og én efter én kaster deltagerne håndklædet i ringen, indtil kun én person er tilbage. Den deltager, der holder længst ud, kåres som vinder og modtager en kontant præmie på 500.000 dollars.

Siden den første sæson af 'Alone' havde premiere på History i sommeren 2015, har serien udviklet sig til en international seersucces. I januar 2016 blev den hædret med en pris for sit innovative format af The National Association of Television Program Executives i USA.

Sæson tre af 'Alone' sendes 10 søndage kl. 21.00 fra den 14. maj på History. Et særafsnit om udvælgelsesprocessen, 'Alone: Making the Cut', har premiere samme aften kl. 20.00.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002