Kontakt os






 

DR klar vinder i tv-madkrigen
Onsdag 17. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 søgte i går tirsdag at udfordre DR1 med et madprogram. Det skete med lanceringen af 'Helvedes køkken' - direkte overfor DR1's 'Spice med Price'. Men 'Spice med Price' klarede sig suverænt bedst, og havde mere end dobbelt så mange seere som 'Helvedes køkken'.


Tirsdag aften var der dømt madkrig på dansk tv. TV 2 skød krigen i gang ved at lancere et nyt madprogram i den samme sendeflde, hvor DR har kæmpe succes med 'Spice med Price', der siden flytningen til DR1 har haft omkring 1 mio. seere.

Men konkurrencen fra TV 2 kunne slet ikke mærkes på DR1's seertal.

'Spice med Price' kl. 20.30-21.00 havde i går tirsdag 978.000 seere iflg. Gallups TV-Meter måling. De to foregående uger havde programmet hhv. 1.012.000 og 917.000 seere.

'Helvedes køkken', der er en dansk udgave af Gordon Ramsays 'Hells Kitchen', opnåede på TV 2 kl. 20.00-20.50 kun 448.000 seere.

Sammenligner man share (andel af samtlige seere, der fulgte de to programmer), så var der 38.7 pct., der valgte DR 1's måde at lave mad på, mens 18.3 pct. så den første udgave af 'Helvedes køkken ' på TV 2.

Med til historien hører dog, at forud for 'Spice med Price' sendes programmet 'Hammerslag' (kl. 20.00-20.30) og dette program har altid over en million seere.




Sony Ericsson Vivaz hos Telmore for kun 1.899 kr. Drønlækker HD mobil med et hav af funktionaliteter. Mindsteprisen over 6 mdr. er kun 3.138 kr. inkl. taletid for 1.194 kr. Klik her




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002