Kontakt os






 

'X Factor'-auditions nu med publikum
Mandag 23. august 2010
Af Karsten Jensen
 
Når sangtalenterne skal give audition i næste omgang af tv-succesen, bliver det i en sal fuld af publikummer.
"De bliver prøvet hårdere af, konstaterer DR's underholdningsredaktør," Jan Lagermand Lundme.

DR har netop indledt jagten på nye sangtalenter til fjerde omgang af seersuccesen 'X Factor', men når de håbefulde deltagere går til audition, er det ikke bare tre dommere, de skal stå overfor. Der kommer nemlig for første gang til at være publikum på under optagelserne.

"Det bliver mere festligt og stemningsfuldt. Men deltagerne vil samtidig have mere på spil, når de både skal performe for publikum og dommerne. De bliver prøvet hårdere af, end de blev før, siger DRs underholdningsredaktør," Jan Lagermand Lundme, som har hentet inspirationen til det justerede auditionkoncept i X Factors hjemland, England, hvor 7. sæson af programmet netop er begyndt.

Jan Lundme er ikke bekymret for, at 'X Factor' derved kommer til at minde for meget om DR's andet store underholdningsprogram, 'Talent 2010', hvor publikum også er inviteret inden for, når der er auditions i Folketeatret.

"'X Factor' har et helt andet udtryk end 'Talent', og dommerne har en anden opgave. I 'Talent' skal de se på det, der er på scenen nu og her: Kommer det ud over rampen? Er det underholdende? Er det talentfuldt? I 'X Factor' skal dommerne ind og kigge på, om der er personlighed, x-faktor, noget at bygge på. De kigger efter udviklingspotentialet," siger han.

Inden deltagerne når til auditions, skal de først gennem en såkaldt precasting, hvor de bliver vurderet af folk fra musik- og underholdningsbranchen. De finder sted i Århus den 22. september og København den 27. september - og foregår uden publikum.

Hvem de tre dommere bliver, som sangtalenterne skal møde ved deres auditions, og som skal følge de allerbedste af dem hele vejen gennem de store live shows og frem til finalen, kan Jan Lagermand Lundme ikke fortælle endnu:

"Vi er netop i gang med at finde dommerne. Alle de tidligere dommere er potentielt i spil, og der er ikke nogen af dem, som vi ikke meget gerne ser i den kommende omgang 'X Factor'. Men der skal også noget fornyelse og ny energi ind, og dér kan det være en god idé at se efter, om der findes en ny dommer et sted derude, som kan gøre noget nyt ved programmet. Det er et stort puslespil, og der er ikke noget, der er afgjort endnu," slutter han.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002