Kontakt os






 

Karsten Bartholin udviklingschef hos Blu
Onsdag 1. juni 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Blu A/S har pr. 1. august 2011 udnævnt Karsten Bartholin (33) til ny udviklingschef. Karsten Bartholin erstatter Thomas Breinholt og Mette Andersen, som senest har været udviklingschefer på Blu.
Karsten Bartholin stiftede i 2003 sammen med en partner formatudviklingsselskabet Babyfoot, der står bag tv-formater som Gay Army, Bingo Banko og det dobbelt Rose d’Or-vindende realityformat Big In Japan. Sidstnævnte format kørte i to sæsoner på den amerikanske tv-kanal ABC under titlen I Survived A Japanese Gameshow.

Kim Ardal, administrerende direktør i Blu A/S, siger: "Karsten Bartholin er sin generations helt store talent inden for udvikling af underholdnings- og realityformater. Men mindre kan heller ikke gøre det, hvis Blu skal fastholde sin position som Danmarks førende producent af egenudviklede formater. Jeg er overbevist om, at Karsten kan løfte opgaven, og er derfor rigtig glad for at kunne byde ham velkommen på Blu."


Og Karsten Bartholin selv udtaler: "Jeg ser med stor forventning frem til jobbet som udviklingschef på Blu og et spændende samarbejde med FremantleMedia. Det er enhver formatudviklers drøm at have så stærkt et produktionsselskab i ryggen. Blu’s varemærke har altid været kreativitet og nyskabelse, og det er en tradition, jeg glæder mig til at bygge videre på, både i Danmark og på det internationale formatmarked."



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002