Kontakt os






 

BBC-journalister gemte sig blandt engelske studerende i Nordkorea
Mandag 15. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Et engelsk universitet raser, efter tre BBC-journalister deltog i en studietur til Nordkorea med nogle studerende og samtidigt filmede undercover.
Da en gruppe studerende fra London School of Economics i marts var på studietur til Nordkorea, havde de tre BBC-journalister med som rejsefæller. Men de tre journalister havde dog hverken meldt deres formål med rejsen hos de nordkoreanske myndigheder eller på forhånd informeret de studerende om, at de var i Nordkorea for at filme en undercover dokumentarfilm og at de ville bruge gruppens studierejse som påskud for at komme ind i Nordkorea. Det skriver jp.dk.

Det har nu fået London School of Economics til i skarpe vendinger at kritisere BBC for måden, de angiveligt har brugt de studerende på.

"BBC har indrømmet, at gruppen af studerende bevidst blev ført bag lyset angående BBC's deltagelse i turen. Det er universitetets indtryk, at de studerende ikke fik nok information til at sikre, at de kunne give et oplyst samtykke, men at de fik tilstrækkelig med information til at bringe dem i alvorlig fare, hvis knebet var blevet opdaget, inden de forlod Nordkorea igen," hedder det i en pressemeddelelse fra London School of Economics.

Universitetet har også forsøgt, at få BBC til at droppe at vise programmet fra Nordkorea, hvilket BBC dog har afvist.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002