Kontakt os






 

Thomas Mygind vil redde TvDanmark
Fredag 16. januar 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Thomas Mygind bliver fra foråret vært i et nyt program på TvDanmark, hvor han skal føre en gruppe unge kriminelle rødder frem til succes - og forhåbentlig også et arbejde - og håber samtidig at sikre TvDanmark nyt image og succes.

"Jeg får nogle muligheder på TvDanmark, som jeg ikke ville få andre steder. Jeg kan bruge mere af mig selv, og det jeg kan. Det at være med til at ændre stationens image, er en kæmpe opgave. Men jeg har sagt ja, fordi det kan lade sig gøre. Jeg er controlfreak. Og jeg kan godt lide at bevæge mig ud på isen, så den knager lidt. Bare jeg ved, den ikke knækker", fortæller Thomas Mygind i dag til B.T.

Mygind betegner det nye program 'Rødderne' som "sit lille hjertebarn, der bliver meget anderledes end 'Robinson'.

'Rødderne' får undertitlen "Du har ikke en chance - grib den!" - og kommer til at handle om 8-10 unge i alderen 17-25, som står i en situation, hvor der er lange udsigter til at få et fast job eller en læreplads. Det er utilpassede og grænsekriminelle unge, der nu får deres livs chance, skriver B.T. videre. Chancen står TvDanmark for. Tv-stationen vil hjælpe med at finde job eller lærepladser hos arbejdsgivere, der er villige til at give 'Rødderne' en chance.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002