Kontakt os






 

MonitorExpo sætter rekord i år
Fredag 21. oktober 2016
Af Redaktionen
 
Når MonitorExpo løber af stablen i København den 2. - 3. november, så vil der være over 100 udstillere klar til at fremvise de seneste, teknologiske landvindinger inden for audiovisuelt udstyr - og de muligheder, det giver både professionelle medier og almindelige brugere.
MonitorExpo 2016 er Skandinaviens største messe for professionelt AV-udstyr og i år sættes der rekord med 105 udstillere.

MonitorExpo 2016 sigter hovedsaglig på professionelle i tv-, medie- og teaterbranchen, men alle teknik-interesserede er velkomne - og det er gratis at komme ind.

Alle nyheder inden for lyd, billede og medieteknik er i fokus, når det nyeste gear, de nyeste landvindinger og ikke mindst de nye muligheder, ny teknologi giver både professionelle og amatører, præsenteres. Og det er lige fra high-end digital foto, 4K og streaming til lys, nye, digitale muligheder og lyd. Tillige bliver der flere key note-speakere, konferencer, foredrag og muligheder for at opleve den nyeste teknologi.

Det er 4. gang, at MonitorExpo afholdes i Bella Center i København, og i år vil der være i alt fem scener, der hver især vil danne centrum for indslag og talere på en lang række emner om lyd, lys, billede og AV.

Indholdet i alle indslag vil kredse om billede, lyd, lys og AV. Man vil bl.a. kunne høre Simeon Quarrie, der med karrierestart inden for still og video af indiske bryllupper, nu er blevet en succesfuld instruktør og fotograf inden for corporate video. Peter Hjorth, der via VFX videoeffekter i Lars Von Trier film som 'Antichrist' og 'Melancholia' har erobret flere Robert statuetter. Og Kristian Frederiksen fremviser et helt nyt, en-mands betjent set-up beregnet for videojournalister og de mere moderne vloggere.

På lydsiden vil man bl.a. kunne opleve Francois Montignies fra L-Acoustics, Jonas 'Jones' Wagner, ingeniør hos tyske d&b og ingeniør Thomas Lund. Fokus er lyd, akustik og hvordan man får implementeret disse i mastering, og hvad det betyder for lyden på streaming-tjenesterne og TV-produktioner.

På lyssiden kommer blandt andre Peter Plesner fra Brother, Brother & Sons. Han giver sit bud på fremtidens nye innovative teknikker og den udvidede formfaktor, som LED teknologien gør mulig. Lysdesigner Jakob Kvist fortæller samtidig om arbejdet bag spektakulære lys-installationer.

Blandt de mange nyheder vil det være muligt at opleve den unikke Polycom Real Presence - en helt ny form for visuelt samarbejde på tværs af afstande. Enheden har monteret fire HD-skærme, et 360-graders kamera, højttalere og mikrofoner.

På billedsiden kan man se frem til at få lov til at prøve den nye Canon Cinema EOS-serien på MonitorExpo, herunder EOS C700. Og fra Samsung kan man se frem til at opleve en videovæg. Og det er ikke bare førsteklasses skærme, men også en løsning, der leverer et imponerede display i UHD opløsning med op til 25 skærme.

Den store scene på MonitorExpo vil blive brugt til at fejre både branchen og de nye, innovative produkter, som er kommet på markedet inden for de sidste år. Sent på første udstillingsdag præsenteres Monitor Award Show. Her vil Monitor kåre årets modtagere af Monitor Innovation priserne inden for billede, lyd, lys og AV. Monitor uddeleler desuden en Branche Award og en Læser Award.

MonitorExpo arrangeres af Mediehuset Monitor, der bl.a. står bag monitor.dk, monitorbusiness.dk, tv.monitor.dk og mediehusetmonitor.dk



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002