Kontakt os






 

Valgaftenen var bedst på DR1
Torsdag 6. oktober 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En undersøgelse viser, at 42 procent foretrak DRs dækning af valgaftenen, hvorimod 27 procent synes, at TV 2 havde den bedste valgudsendelse på valgaftenen. 32 procent svarede 'ved ikke'.
Det er DRs medieforsker Niels Marslev der står bag en undersøgelse, hvor 1081 seere har svaret på, om de overordnet synes, at DR1 eller TV 2 havde den bedste valgudsendelse på valgaftenen.

Niels Marslev siger: "Dagen efter valget gik vi i luften med en undersøgelse af, om danskerne synes, at DR eller TV 2 leverede den bedste valgaften. Og tallene viser klart, at seerne synes, at DR bedst leverede varen. Samtidig ser vi, at seerne vurderede TV 2 til at have en god regional tv-dækning," siger Niels Marslev."Vi kan se, at DR ikke mindst kommer flottest ud, når vi spørger til de mere substantielle elementer af dækningen på valgaftenen. Allerstørst var forspringet, når det gælder den professionelle tyngde. Her blev DR ratet langt højere end TV 2, når vi spurgte til blandt andet værternes forstand på emnet, upartiskhed og brugen af eksperter."


TV 2 bedst i den regionale dækning

Især på et centralt punkt overhalede TV 2 dog væsentligt DR.

"Vi spurgte i undersøgelsen til, hvilken valgudsendelse der var bedst til at dække seerens egen del af landet. Og her mente 30 procent, at TV 2 løste den opgave bedst over for 16 procent, der svarere DR. Især seerne vest for Storebælt mente, at TV 2 var klart i front her," siger Niels Marslev og understreger, at vigtigheden af det regionale formentlig var kraftigt medvirkende til, at seertalsdysten endte med dødt løb mellem de store kanaler.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002