Blandt seere under 50 år er det TV 2, der – i 1. halvår 2012 - var bedst til at lave flest nye programserier, som blev tv-hits. Men i aldersgruppen fra 51 og op er det DR1, der styrer. På en Top 15 liste besætter DR1 seks ud af de syv øverste pladser.
Kun to tv-kanaler er repræsenteret på listen over de 15 nye programserier, der klarede sig bedst blandt de ældre seere i 1. halvår af 2012. DR1 med ni serier og TV 2 med seks serier. Det fremgår af en opgørelse, som TV 2 har lavet for tvnyt.com.
Hverken kanaler som TV3, TV 2 Charlie eller SBS’ kanaler er repræsenteret i Top 15 i denne målgruppe.
De to populæreste programmer er ’Price og Blomsterberg’ fra DR1 og ’De bortførte børn’ fra TV 2. Herefter følger på en 3. og en 4. plads to DR-programmer: ’Kæft, trit og flere knus’ og ’Restaurant bag tremmer’.
Her er oversigten over nye udsendelsesrækker i 2012 - top 15 - blandt danskere over 51 år - beregnet af TV 2 for tvnyt.com på baggrund af data fra Gallup: Placering - kanal - program - rating i pct. - share i pct. 1. DR1 - Price og Blomsterberg - 491.000 - 25,3 pct. - 40 pct. 2. TV 2 - De bortførte børn - 477.000 - 24,6 pct. - 40 pct. 3. DR1 - Kæft, trit og flere knus - 396.000 - 20,4 pct. - 34pct. 4. DR1 - Restaurant bag tremmer - 357.000 - 18,4 pct. - 34 pct. 5. DR1 - Nye hvide verden - 352.000 - 18,1 pct. - 31 pct. 6. DR1 - Bag Borgen - 343.000 - 17,7 pct. - 32 pct. 7. DR1 - Bryllup i farver - 336.000 - 17,3 pct. - 36 pct. 8. TV 2 - Rita - 330.000 - 17,0 pct. - 29 pct. 9. TV 2 - Voice – Danmarks største stemme - 315.000 - 16,3 pct. - 27 pct. 10. TV 2 - Ung med de gamle - 315.000 - 16,3 pct. - 25 pct. 11. TV 2 - Andreas Bo – indenrigs - 306.000 - 15,8 pct. - 26 pct. 12. DR1 - Clement Søndag - 297.000 - 15,3 pct. - 31 pct. 13. TV 2 - Korrespondenterne - 283.000 - 14,6 pct. - 24 pct. 14. DR1 - Blod, sved og ris - 279.000 - 14,4 pct. - 26 pct. 15. DR1 - Hjælp, vi skal føde - 272.000 - 14,0 pct. - 27 pct.
Bemærk: Episoder fra slutningen af november og december er medtaget, hvis en ny programserie havde ’skæv’ sæsonstart i slutningen af 2011 (det gælder f.eks. ’Voice’ på TV 2 samt ’Price og Blomsterberg’ og ’Clement Søndag’ på DR1)
Foto: 'Price og Blomsterberg' med James Price og Mette Blomsterberg var den nye tv-serie, der slog bedst igennem hos seere over 50 år i 1. halvår 2012. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)
|