Kontakt os






 

Kampagne for at få 'Tipslørdag' tilbage'
Mandag 22. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det er efterhånden 15 år siden, at den sidste 'Tipslørdag' på DR blev sendt. Men nu har Danske Spil igangsat en kampagne for at få det gamle fodboldprogram tilbage på skærmen.

Thomas Huniche, Brand Manager hos Danske Spil, forklarer i Tipsbladet om baggrunden for kampagnen:

"Det skyldes, at vi igennem årene løbende har fået en del henvendelser, som gik på, hvorfor Tipslørdag ikke eksisterende mere"

"Først på året kiggede vi på hinanden og tænkte, at det måske var en god idé at prøve at høre hos befolkningen, hvor savnet det egentlig er. Der ligger som sådan ikke den helt store strategi bag, vi prøver bare at stikke en føler ud, og så var det samtidig en god anledning til at få endnu mere gang i vores Tips-side på Facebook, hvor igennem afstemningen blandt andet kører," siger Thomas Huniche.

Han mener, at programmet stadig har sin berettigelse, og peger bl.a. på de mange traditioner, som var forbundet med Dong-lyden og Tipslørdag. Der er masser af relationer i diverse tipsklubber, som knytter sig til den lyd en lørdag eftermiddag.


Måske MTG

Danske Spil har for nylig indgået en aftale med MTG, som fra næste sæson også har lov at vise engelsk fodbold lørdag eftermiddag, skriver Tipsbladet videre. Men Thomas Huniche afviser, at man allerede har indgået en aftale med MTG om en ny 'Tipslørdag'.

MTG har vist interesse for sagen, men Huniche vurderer, at MTG måske nok også er er lidt bange for, at det skal blive sådan et nostalgi-trip. Derfor testes interessen nu for en 'Tipslørdag' i den aktuelle kampagne fra Danske Spil.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002