Kontakt os






 

'Reimers'- direkte talkshow på DR1
Fredag 12. september 2008
Af Karsten Jensen
 
Reimer Bo er tilbage på skærmen, når DR1 fredag 26. september har premiere på talkshowet 'Reimers med tre kendte gæster og et kvindeband.

De fleste danskere kender ham som nyhedsvært fra TV Avisen eller som ankermand, når DR dækker fra store nationale begivenheder som for eksempel prinsebryllupper eller folketingsvalg. For nylig modtog han tv-branchens pris for sin værtsrolle i 'Partilederrunden' op til folketingsvalget i fjor, for, som det hedder i begrundelsen, at være ’sikker, skarp, sjov og dybt troværdig’.

Og det er netop disse egenskaber Reimer Bo nu for alvor folder ud i et talkshow, som DR lover er underholdende og uforudsigeligt, folkeligt og flabet og har kant og karakter.

’Reimers’ sendes live fra studie 7 i DR Byen, og rammen er den klassiske talkshowmodel med tre gæster, en vært og (i dette tilfælde) et frækt kvindeband.

Selv om Reimer Bo har ladet sig inspirere af genrens tre store, nemlig David Letterman, Michael Parkinson og John Stewart (’The Daily Show’), lover han, at programmet får sin helt egen stil.

"Jeg gider ikke høre på, hvor besværligt det er at være kendt," siger Reimer Bo, og understreger, at det ikke er ’gratis’ at være med i hans talkshow.

"Det er ikke et program, hvor kendte kan komme og promovere deres nye film eller seneste CD- eller bogudgivelse. Men hvis de har en spændende historie - eller en ny kone - så vil jeg gerne dele den med resten af Danmark. Mine gæster skal investere sig selv og levere varen. Det, der interessere mig, er den begejstring, vrede, nervøsitet eller undren, som disse mennesker har oplevet, alment menneskelige følelser, som vi alle sammen kender til," uddyber Reimer Bo, der glæder sig til at komme på skærmen igen og levere begavet underholdning til danskerne fredag aften.

Publikumsbilletter til premiereprogrammet blev i øvrigt revet væk på mindre end et døgn, da Reimer Bo inviterede sine Facebook-venner med til premieren.

Det er, så vidt vides, første gang et dansk tv-program rekrutterer publikum via de nye sociale netværk på nettet.

Foto: DR, Agnete Schlichtkrull.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002