Kontakt os






 

Stor-koncert på TV 2
Fredag 19. juli 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når Jean Michel Jarre den 7. september giver koncert blandt 45 vindmølller på Gl. Vrå Enge i Nordjylland, vil TV 2 være til stede med et stort team, der skal stå for tv- og internetproduktionen af den usædvanlige event.
I et tæt samarbejde med Muskelsvindfonden og Jean Michel Jarre er TV 2 gået ind som mediepartner og skal for første gang i stationens levetid stå for produktionen af en international koncert, skriver TV 2 Medienyt.

”Det er meget sjældent, at man får tilbudt at producere en international koncert, så vi er glade for udfordringen. Vi har ikke prøvet det før, men vi trækker bl.a. på kræfter og erfaringer med at producere Danish Music Awards”, siger TV 2-redaktør Anette Rømer, der sammen med Lars Kiilerich leder koncertprojektet.

TV 2 har de skandinaviske rettigheder til koncerten, og optagelserne vil blive udbudt til salg på det internationale tv-marked.

”Normalt hører man om U2 i Boston eller Rolling Stones på Wembly, så det er virkeligt exceptionelt, at en international kunstner som Jean Michel Jarre skal produceres i Danmark”, understreger Anette Rømer.

Den 14. september sender TV 2 en times sammendrag fra multishowet i Nordjylland, og to dage senere kan seerne nyde hele koncerten på Zulu.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002