Kontakt os






 

Zulu stjæler ikke seere fra TV 2
Torsdag 7. november 2002
Af Karsten Jensen
 
De danske tv-stationer har de senere år etableret søster-stationer til deres hovedstation. Mediaedge:cia har kigget stationernes seertal nærmere efter for finde ud af hvem der klarer sig bedst over for ’moderstationen’. Mediaedge:cia konkluderer, at TV 2-familien er vinderen, eftersom søsterkanalen TV 2 Zulu ikke stjæler seere fra ’moderstationen’ TV 2.
”Med Zulu har TV 2 skabt en kanal med et unikt og ungt præg. Alle aldersgrupper ser TV 2, men der er en klar overrepræsentation af folk over 40 år og af kvinder. For Zulu er det modsatte tilfældet, idet en typisk seer på Zulu er en ung mand mellem 20 og 40 år”, skriver Mediaedge:cia. (KJ)

Mediaedge:cia har analyseret sig frem til hvilke tv-programmer, der bedst rammer de enkelte segmenter. Ifølge Mediaedge:cia er det tv-serien ’Felicity’ på TV3 og NFL (amerikansk fodbold) på TV 2 Zulu, der rammer bedst. ’Felicity’ ses primært af kvinder mellem 21-30 år – disse har set programserien næste fire gange mere end deres andel af befolkningen. NFL har haft en seks gange så stor overrepræsentation af de 21-30-årige mænd.

TV 2-game-showet ’Jeopardy’ appelerer til ældre over 60 og på samme station ser kvinder mellem 31-40 år advokatserien ’Amy’s Ret’. Den populære Calista Flockhart alias Ally McBeal tiltrækker yngre kvinder mellem 21-30 år på TV 2. Mænd i samme aldersgruppe er til gengæld vilde med Katja Kean og Casper Christensen i et af TV 2 Zulus flagskibe ’Langt fra Las Vegas’.

Mediaedge:cia nævner ikke noget om TV3-serien ’Sex & the city’, der også er populær hos yngre kvinder.

Foto: Keri Russel spiller hovedrollen i tv-serien ’Felicity’ som Felicity Porter. Serien sendes onsdage kl. 21.30 på TV3.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002