Kontakt os






 

Reklamerende tv-nyheder på TV Danmark
Fredag 9. september 2005
Af Thomas Nielsen
 
Tv-stationer blander i stigende grad nyheder og reklame for deres egne historier sammen. "Problematisk", mener ekspert.
Tv-kanalernes egne programmer danner i stigende grad grundlag for historier i deres nyhedsudsendelser.

TV Danmarks nyhedsudsendelse "15 minutter" havde i weekenden et tilsyneladende harmløst indslag om en lille, klog dreng. Og sjovt nok er han samtidig også deltager i kanalens eget nye quizshow, "Danmarks klogeste barn".

Virkelighed eller medieskabt nyhed? Speakeren i nyhedsudsendelsen runder af med at fortælle, hvornår man kan se næste udsendelse med de kloge børn.

Stig Hjarvard, der er professor og medieforsker på København Universitet finder blandingen problematisk, fordi der er tale er tale om medieskabte nyheder, hvor det er svært for seeren at skelne mellem programomtale og reelle nyheder.

- Det er ikke journalistisk rimeligt at bringe det indslag. Man må sige, at der er i dette tilfælde, hvor indslaget slet og ret er en trailer for et nyt program, der virker det ikke særlig seriøst, at lave et nyhedsindslag om det, siger Stig Hjarvard til Dagbladenes Bureau.

Men sådan ser man ikke på tingene hos TV Danmark. Martin Dalgaard, der er programchef på kanalen, synes, at "15 minutter" har behandlet historien efter alle kunstens regler.

- Vi lever i en medieverden, hvor mediernes handlinger også er nyheder. Derfor ser jeg intet problem i, at "15 minutter" tager en historie op, som de selv har været med til at så, siger Martin Dalgaard.

Blandingen er ikke enestående. DR og TV 2 har tidligere praktiseret lignede indslag. For eksempel dannede "Stjerne for en aften" på DR1 grundlag for et top-indslag i TV-Avisen. TV 2 | Nyhederne bringer også tit indslag om, hvad der sker i deres eget kriminalmagasin, "Station 2". Desuden dækkede TV2 | Nyhederne også optagelsesprøverne til "Popstars".


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002