Kontakt os






 

Intet afgjort om Århus endnu
Tirsdag 28. september 2004
Af Karsten Jensen
 
Gratisavisen MetroXpress bringer i dag en artikel om DRs flytning af programproduktion til Århus. Det sker under overskriften "DR dropper flytning af P3", og avisen skriver blandt andet, at "flere hundrede ansatte i Danmarks Radio behøver ikke investere i flyttekasser alligevel. Deres job på P3 og i B&U-afdelingen skal således ikke flyttes til Århus." Men MetroXpress er for tidligt ude med den slags udmeldinger, siger DRs programdirektør Lars Vesterløkke, der i øvrigt er citeret i dagens avis.
"Jeg bekræftede kun over for MetroXpress mandag aften, at vi også ser på andre modeller, end de tre, vi oprindeligt har meldt ud med. MetroXpress havde tilsyneladende gode kilder, og journalisten talte om en "kludetæppe-model" - et udtryk, vi har brugt internt i ledelseskredsen. Men jeg må understrege, at det ikke er ensbetydende med, at de andre modeller er ude af billedet. Som vi sagde, da undersøgelsen gik i gang, er det blot et udtryk for, at vi også undersøger andre muligheder ved siden af de tre nævnte og altså ikke i stedet for disse," siger Lars Vesterløkke.

Hele analysearbejdet om flytning af programproduktion til Århus blev sat i gang som en direkte konsekvens af DR-bestyrelsens møde tirsdag den 31. august, hvor det blev vedtaget, at DR skal have en større tilstedeværelse i byen. Tidligere på måneden orienterede DR medarbejderne i DR Undervisning, DR B&U Store Børn, DR Journalistik og Underholdning og P3 Nyheder om, at de indgik i analysearbejdet, men samtidig hed det også, at det kunne blive aktuelt at se på andre områder. DR forventer en endelig afgørelse i sagen om en måned.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002