Kontakt os






 

'Prison Break' – ny stærk TV3 serie
Mandag 20. marts 2006
Af Karsten Jensen
 
TV3 har på det seneste haft succes med nogle af sine serier og søndag den 26. kl. 20 viser TV3 en ny amerikansk serie, der kan vise sig at løfte TV3’s seertal som det skete med TV3 i Sverige. Serien er den amerikanske ’Prison Break’ som TV3 har indkøbt 22 afsnit af. ’Prison Break’ er en blanding af action og thriller – med masser af overraskelsesmomenter i handlingen.
tvnyt.com har fået lov til at smugkigge på den nye TV3-serie, der har premiere på søndag. Serien bygger på nogle solide klassiske elementer, der vil lade seeren sidde i spænding og lade seeren blive overasket under handlingsforløbet.

Hovedpersonen, Michael Scofield (Wentworth Miller), der har en pletfri straffeattest, begår væbnet røveri og gør alt for at komme i et lukket fængsel. Det er fra starten tydeligt for enhver, at scofield har en plan med at komme i fængsel. Planen afsløres delvist senere allerede i første afsnit. Og planen med at komme i et af USA mest sikre fængsler byder bestemt på overraskelser og masser af plots undervejs.

Serien er nomineret til to Golden Globe Awards i 2006 for bedste dramserie og en for bedste skuespiller, ved den ene af hovedrolleindehaverne, Wentworth Miller. ’Prison Break’ har netop vundet den prestigefyldte pris som bedste tv-serie ved The Peoples Choice Awards.

Når TV3 den 26. marts har premiere på ’Prison Break’ bliver det med et dobbeltafsnit, idet der vises både afsnit 1 og 2 fra kl. 20 til 22, efterfulgt af den svensk-norske actionthriller ’Hamilton’ kl. 22.

Serien er for en stor dels vedkommende filmet i det gamle Joliet Prison i USA. I fængslet hersker inspektøren, spillet af Stacey Keach, der selv tilbragte seks måneder som besøgende hos inspektøren i et engelsk fængsel for at forberede sig til rollen. Serien er ikke præget af, for europæere, kendte skuespiller, men de fleste nikker dog sikkert genkendende til Robin Tunney, der har en af de store biroller i serien.

Serien, er produceret i 2005 og har netop haft premiere i bl.a. Sverige, hvor over en million seere så med ved premieren på svensk TV3.

I seriens hjemland, USA, sendes ’Prison Break’ på Fox, der fra i aften viser nye afsnit. Fox har valgt at bruge serien som opvarmning til ’Jack Bauers’ gøren og laden i actionserien ’24 timer’.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002