Kontakt os






 

Martin Abildgaard ny direktør på Strix
Fredag 17. december 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Modern Studios, der i Danmark ejer produktionsselskabet Strix, har ansat Martin Abildgaard som kreativ direktør på Strix. Han kommer dermed til at stå i spidsen for udvikling af tv-formater med fokus på det internationale marked.
"Jeg glæder mig til at blive en del af et af de mest innovative selskaber i Skandinavien, der sætter historiefortælling og ’production value’ i højsædet. Jeg har tidligere været ansat i Strix, og jeg ser frem til igen at arbejde sammen med selskabets store internationale netværk – og med alle de dygtige medarbejdere," siger Martin Abildgaard.

Ud over formatudvikling vil Martin Abildgaard få ansvaret for alt visuelt design på tværs af alle genrer.

Fredrik Hillerbrand, adm. dir., Strix Danmark: ”Vi stræber efter at være landets mest kreative og innovative produktionsselskab, og med Martin hos os er jeg overbevist om, at vi vil være helt i top i de næste mange år. Han har allerede bevist sit værd inden for formatudvikling, såvel lokalt i Danmark som internationalt, og sammen med de gode medarbejdere, vi allerede har i huset, så glæder jeg mig meget til at se, hvor vi kan nå hen.”

Calle Jansson, CEO, Modern Studios: ”Strix Danmark er en meget vigtig del af Strix’ samlede virksomhed. Martin har tidligere under sin tid på Strix vist, at han bidrager stort til både den lokale virksomhed og til Strix som helhed. Med Martin med på holdet, demonstrerer vi, at Strix fortsat satser på individer med stor viden, kreativitet og integritet.”

Martin Abildgaard har de seneste år, ud over tv, også udviklet innovative koncepter for virksomheder og brands. Blandt andet som kreativ direktør hos CO+Høgh, hvor han stod bag den succesfulde kampagne 'The Swap'.

Sideløbende med sin ansættelse beholder Martin Abildgaard sit nuværende selskab Bungalow 8. Bungalow 8 skaber blandt andet innovative kampagner for virksomheder og brands.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002