Kontakt os






 

UK/Irak: Saddam Hussein i tv-interview
Mandag 3. februar 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den irakiske leder Saddam Hussein gav søndag aften et ét times langt tv-interview til det britiske parlamentsmedlem og medlem af Labour, Tony Benn. Det er første gang i 12 år at den irakiske leder har ladet sig interviewe af en vestlig samtalepartner.
Tony Benn's ærinde var begrundet i hans håb om at stoppe en forestående krig. Benn har tidligere været i Bagdad, hvor han i 1991 mødtes med Saddam Hussein og medvirkede til en frigivelse af nogle britiske statsborgere i Bagdad.

Benn udtalte efter det nye møde med den irakiske leder søndag aften, at Saddam Hussein optrådte både høfligt, venligt og imødekommende under interviewet.

"Jeg mener at vi i sagen for fred er nødt til også at høre præsidenten [Saddam Hussein] - på samme måde som vi hører Præsident Bush og premiereminister Blair", udtalte Benn ved en pressekonference søndag aften.

Interviewet blev filmet af et officielt irakisk tv-hold og vil blive sat til salg hos det nystartede Arab Television Network - på betingelse af at interviewet sendes i sin helhed, oplyser The Guardian.

Tony Benn er blevet mødt med kritik fra amerikansk side af initiativet, og regner med at møde mere kritik. når han vender tilbage til Storbitannien - men som den 77 årige politiske veteran udtaler: "Jeg har nået en alder, hvor jeg er blevet for gammel til at bekymre mig om den slags".


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002