Kontakt os






 

To timers daglig undervisnings-tv på DR2
Mandag 4. januar 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR2 vil højne danskernes vidensniveau, og derfor vil DR2 - i partnerskab med universiteter og højere læreanstalter - lancere 'Danskernes Akademi' med forelæsninger, interviews osv. Planen var, at det skulle lanceres i dag på DR 2 og sendes alle hverdage kl. 8-16 - men ambitionerne er droslede markant ned. Nu bliver 'Danskernes Akademi' kun sendt mandag-torsdag kl. 14-16, og lanceringen er udskudt til den 11. januar.
Ideen med 'Danskernes Akademi' er, at DR2 og førende danske universiteter og andre forskningsinstitutioner vil tilbyde danskerne formidling af viden, forskning og undervisning på et højt niveau - formidlet af førende danske og udenlandske forskere.

Det skal ske ved at give DR 2s seere akademiske forelæsninger, interviews, samtaler, konferencer samt øvelser og demonstrationer i dagtimerne på DR2. Samtidig skal der oprettes et website, der som en del af www.dr.dk giver danskerne mulighed for at fordybe sig i materialet på nettet, og som podcast. Sådan skriver DR om det nye tiltag.

Danskernes Akademi skal forene det bedste fra Folkeuniversitetet med det bedste fra Åben Universitet.

De akademiske bidrag suppleres i et vist omfang af dokumentarer og undervisningsprogrammer, som DR producerer, indkøber og udveksler.

'Danskernes Akademi' begynder sin virksomhed om en uge, mandag den 11. januar 2010. Oprindeligt var det tanken, at sendetiden skulle være alle hverdage kl. 8-16 på DR 2, men fra begyndelsen er det begrænset til kl. 14-16 på ugens første 4 hverdage.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002