Kontakt os






 

DR begynder at video-podcaste
Fredag 10. februar 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra i dag begynder DR at videopodcaste, og det betyder, at man fremover kan se flere af DRs tv-programmer når man vil, og hvor man vil. For at kunne benytte tilbuddet skal man have en computer eller en bærbar videoafspiller.
I første omgang er det magasinprogrammerne 'Penge', 'Profilen' og 'Kontant' fra DR1 og 'Deadline 2. sektion' fra DR2, man kan downloade og så vælge, om man vil se dem på computeren, når tiden er til det, eller tage dem med i lommen. De fire programmer vil være at finde som videopodcast på www.dr.dk/podcast, umiddelbart efter de har været sendt på tv. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

"Udbuddet med de i første omgang fire programmer udmærker sig ved, at der er tale om magasinprogrammer, som ikke er "gamle nyheder" dagen efter, de har været sendt på tv, og som det derfor giver god mening at se, når tiden og stedet er til det, hvilket er hele filosofien bag DRs tilbud om videopodcast," siger DRs tv-direktør Lars Grarup.

Videopodcast skal ses som en naturlig udvikling af DRs eksisterende podcasttilbud. Her kan man i dag tage 21 radioprogrammer med sig, og tilbuddet er under konstant udvikling sammen med resten af dr.dk.

Man kan læse mere om de tekniske detaljer og podcast-tilbuddene på www.dr.dk/podcast.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002