Kontakt os






 

Ny omgang 'Gintberg på kanten'
Tirsdag 16. august 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra den 1. september bliver det igen muligt at opleve Jan Gintberg på DR1 i en humoristiske rundrejse i rigets yderste kroge. Det bliver bl.a. i selskab med algeindsmurte kirkegængere, en kvindelig snadekunstner, en mavedanser på rulleskøjter og polkadansende hvaloplysere. Jan Gintberg ryster dermed godt op i landets udkanter - i sin vedholdende jagt efter mangfoldighed og selvironi.
Det såkaldte ’udkantsdanmark’ er normalt udskældt for at være fattigt og underudviklet. Men er der måske alligevel noget basalt livsbekræftende over indbyggerne i yderkanterne? I 10 nye programmer af ’Gintberg på kanten’ fortsætter komikeren Jan Gintberg sit antropologiske humørtjek af Danmarks problematiserede yderkanter.

Man vil kunne opleve Jan Gintberg møde algeindsmurte klienter i den ombyggede wellness-kirke på Læsø, han vil rotere kraftigt rundt om sig selv - i selskab med en pensionsmoden sørøverkaptajn på Danmarks mindste færge ved Hundested, og man vil kunne se Gintberg opleve glæden ved ’discount-mus’ og indædt byfejde mellem Tarm og Skjern.

Ligesom i de første programmer kan seerne se Jan Gintberg i en humoristisk og kærlig ping-pong med de lokale, når han researcher til det standup show, han efter 48 timer optræder med for områdets beboere i jagten på selvironien og den lille forløsende latter.

Ud over de danske øer og udkantsprovinsbyer udvider Jan Gintberg i den ny sæson begrebet ‘udkant’ til at indbefatte Nuuk, Thorshavn og Christiania.

"Hvor der er mange fordomme om et sted, mener jeg også, er der grund til at lede efter det livsbekræftende og lidt skæve, som kan samle os om et godt grin! Og selvom der er nok af problemer at tage fat på i Grønland, så er grønlænderne jo ikke født uden humoristisk sans," siger Jan Gintberg.



’Gintberg på kanten’ har besøgt følgende byer:

Læsø – sendes 1. september kl. 20
Hundested – sendes 8. september kl. 20
Christiania – sendes 15. september kl. 20
Tarm – sendes 22. september kl. 20
Nuuk – sendes 29. september kl. 20
Mors – sendes 6. oktober kl. 20
Bogense – sendes 13. oktober kl. 20
Gellerupparken – sendes 20. oktober kl. 20
Nordborg – sendes 27. oktober kl. 20
Thorshavn – sendes 3. november kl. 20


Foto: Komikeren Jan Gintberg har pakket kufferten og er klar til endnu en omgang antropologiske udflugter til 'Udkantsdanmark'. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002