Kontakt os






 

’Zulu Late Night, Live!’
Fredag 23. januar 2009
Af Karsten Jensen
 
Jonas Schmidt, Brian Mørk, MC og Signe Molde styrer ’Zulu Late Night, Live!’ – et nyt comedy-aftenshow, der sendes hver mandag-torsdag fra den 9. februar i otte uger.

”Zulu Late Night, Live!” er stand-up comedy, sketches, fest og ballade, fiction og fakta, aktualiteter og absurditeter – alt sammen blandet sammen på en, Zulu-skæv måde. ’Zulu Late Night, Live!’ er fyraftensbaren og natklubben, hvor de sjove og de kendte hænger ud, når Zulu sender direkte fra den topmoderne New Yorker inspirerede lounge, bygget til lejligheden i TV 2’s kantine på Teglholmen i København.

Programmet byder blandt andet på besøg af aktuelle gæster og figurer. Heriblandt ”Verdens grimmeste mand”, der præsenterer en guide til voksen-mobning, men programmet træffer også de kendte med bue og pil og smider de sejeste komikere, de sjoveste kendisser og de hotteste musiknavne ud på dybt vand – lover Zulu.

Alt sammen pakket ind i dagsaktuel satire, mærkelige ”nyheds-blips” fra radaren - krydret med pruttende pausefisk, uheldige overvågningskameraer og lun live-musik fra Zulu-loungens husorkester, det acapellasyngende vaskebrætsband ”Tobacco”.

”Seerne ved aldrig, hvem af os der bliver den pågældende aftens værter. Hver aften kaster vi en pose runer og hønseben ud på gulvet, som fortæller os, hvad der skal ske,” fortæller Brian Mørk, der har premiere-værtstjansen sammen med Jonas Schmidt. Jonas fortsætter:

”Vi glæder os vildt meget til at komme i gang. Vi er fire meget forskellige værter, men vi har en super god energi og den sorteste humor sammen. Det kommer forhåbentligt til at skinne igennem i showet – og når det så bliver krydret med en masse fede gæster, sketches og den nerve, der ligger i at sende live, så tror jeg nok, at vi og seerne får en fest hver aften på Zulu.”

’Zulu Late Night, Live!’ går i luften mandag 9. februar kl. 22.50 og sendes direkte fra Zulu-loungen i TV 2’s kantine på Teglholmen hver mandag til torsdag i otte uger.

De fire værter styrer på skift to og to Zulus nyeste skud på comedy-stammen.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002