Kontakt os






 

Le Mans gav seerfremgang
Tirsdag 16. juni 2009
Af Karsten Jensen
 
TV 2 Sport kunne notere seerfremgang, da kanalen i weekenden transmitterede det klassiske motorløb Le Mans.
Ligesom sidste år blev den første og sidste time sendt live på TV 2, mens TV 2 Sport transmitterede de mellemliggende 22 timer – og i dette tidsrum var 679.000 seere inde på kanalen i minimum fem minutter.

Fra lørdag kl. 16 til søndag kl. 14 havde TV 2 Sport i gennemsnit over 94.000 seere – en stigning på 27 procent i forhold til sidste år, hvor de 22 timer blev fulgt af godt 74.000 seere i gennemsnit. Seertallet toppede søndag lidt før kl. 14, da 175.000 ifølge TNS Gallup TV-Meter kiggede med.

Seertallene på Le Mans var med til at give TV 2 Sport årets bedste weekend med en kommerciel seerandel på 18,25 procent (19,1 procent lørdag og 17,4 procent søndag) mod 15,4 procent sidste år i målgruppen mænd 21-50 år.

Også på tv2sport.dk, som tilbød live-streaming af samtlige 24 timer, melder man om Le Mans-rekord med en fordobling af brugertallet i forhold til sidste år og et af de højeste antal seere til dato på en enkelt live-begivenhed.

”Vi er særdeles godt tilfreds med seertallene på både tv og web, som endnu engang beviser den store interesse for Le Mans. Tallene afspejler samtidig en generelt stigende trend, som startede i foråret og til vores store tilfredshed ser ud til at fortsætte. Allerede om en uge tager vi således hul på to ugers intensiv dækning af en anden vigtig begivenhed, Wimbledon, som vi også har store forventninger til. Som noget nyt sender vi hele turneringen live på hele tre kanaler, nemlig på TV 2 Sport, TV 2 Sport HD og tv2sport.dk,” siger TV 2 Sports adm. direktør Claus Bretton-Meyer.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002