Kontakt os






 

TV 2 laver reportageserie om Skat
Onsdag 20. april 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
'Razzia – Skat rykker ud' er titlen på en ny reportageserie på TV 2, hvor man kan følge Skats aktioner mod skattesnydere. Den nye serie får premiere på TV 2 torsdag 28. april kl. 21.25.
Hvert år betales der i Danmark over 800 milliarder kroner til Skat, men der er også en del, der forsøger at slippe for at betale til fælleskassen. Skat gør en stor indsats for at afsløre disse mennesker og stille dem til ansvar, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

I seks programmer vil TV 2 vise, at Skats arbejde ikke kun foregår på kontoret, men at de også rykker ud på hemmelige aktioner og uanmeldte besøg, når de har rettet opmærksomheden mod nye områder med potentielt skattesnyd.

"Det er første gang, at Skat har givet et tv-hold lov til følge deres specialenheder, som rykker ud på razziaer over hele landet. Og vi får et sjældent indblik i, hvordan Skat arbejder, og hvor meget de i virkeligheden ved om os alle sammen. Samtidig får vi et indblik i, hvad reglerne egentlig er på forskellige områder, og hvordan reglerne bliver brudt og forsøgt vendt og drejet," siger dokumentarredaktør Lasse Bjerre.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002