Kontakt os






 

SBS Discovery Media igen med i TV Festival
Torsdag 6. marts 2014
Af Karsten Jensen
 
SBS Discovery Media har efter to års pause valgt at genoptage støtten til Copenhagen TV Festival.
Copenhagen TV Festival er den største årlige fælles begivenhed i den danske tv-branche. Her mødes tv-stationer og producenter på tværs af konkurrerende virksomheder for at blive inspireret og klædt på til fremtidens tv-marked.

Festivalchef Felicia Jackson er glad for, at SBS er tilbage ved beslutningsbordet og med til at udvikle det faglige miljø.

”Det er særligt vigtigt i forhold til producenterne, som leverer indhold til alle stationerne. Cph TV Festival har de senere år arbejdet målrettet for, at festivalensfaglige indhold afspejler hele det danske medielandskab og favner, tilgodeser og styrker både de kommercielle og ikke-kommercielle aktører, ikke mindst hvad angår TV Prisen.”

Programdirektør Maiken Wexø er indtrådt i Cph TV Festivals Executive udvalg på vegne af SBS Discovery Media, hvor hun sammen med repræsentanter fra DR, TV 2, TV3, Koncern, Eyeworks og Producentforeningen, der arrangerer Cph TV Festival, er med til at træffe beslutninger om årets prioriteringer bl.a. mht. kategorier og procedurer i forbindelse med TV Prisen.

"Som aftager af en ret væsentlig del af det danske produktionsmiljøs programmer har vi et behov og en lyst til at blande os i debatten og kommunikere vores interesser overfor branchen. Vi har haft brug for at sende et budskab om, at vi synes festivalen skulle tilgodese alle genrer - også de meget kommercielle. Vi er blevet mødt med stor forståelse for den pointe fra festivalens side. Derfor glæder vi os over igen at blive en del af TV Festivalen og ser det som en selvfølgelighed, at vi som et af de fire store danske broadcast-huse er med, når branchen samles om den faglige del og den mere festlige, når tv-priserne deles ud," siger Maiken Wexø.

Direktør i Producentforeningen Klaus Hansen synes også det er glædeligt, at SBS Discovery Media har valgt at genoptage støtten til Cph TV Festival.

"Det er Producentforeningens største ønske at Cph TV Festival og TV Prisen er med til at udvikle og fejre hele branchen. Det er derfor med stor glæde at jeg byder SBS Discovery Media velkommen tilbage."

Copenhagen TV Festival 2014 finder sted i Tivoli Congress Center den 14. og 15. august.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002