Kontakt os






 

Sådan dækker det digitale tv-signal
Tirsdag 15. september 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I mere end et halvt århundrede har antenneskovene i det danske landskab kunnet modtage tv-signalet analogt, men fra den 31. oktober bliver det gamle tv-signal slukket til fordel for et digitalt signal. Derfor er mange danske husstande i gang med at forberede sig på skiftet. Den seneste måling viser, at rundt regnet 200.000 danske husstande mangler at gøre sig klar til det digitale skift. Men nu er der ny hjælp at hente for de, der endnu ikke er klar til at modtage det nye tv-signal.
På hjemmesiden www.dr.dk/digitalttv kan alle nu få hjælp til at vælge, om det for eksempel skal være en tagantenne, eller kan man forvente at klare sig med en af de nye små stueantenner - og i hvilken retning antenne i så fald skal pege?

For at kunne modtage det nye tv-signal skal man have en UHF-antenne (i dagligt tale en "TV 2-antenne"). Dækningskortet fungerer som andre kort på internettet, hvor man skriver sin adresse. Derefter zoomer kortet ind på adressen og viser, hvor god dækningen er og fra hvilken sendemast, man får det bedste signal.

Kortene for dækning er baseret på computerberegninger, hvor der bliver taget højde for ikke bare afstanden til senderen, men også topografiske forhold som bakker og dale, skove og strækninger over vand samt menneskeskabte barrierer som bygninger.

”Hvis man kan se TV 2 med sin antenne, er der stor sandsynlighed for, at man også kan modtage det nye tv-signal med antennen. Man skal dog være opmærksom på, at filtre og forstærkere i den gamle analoge antenneinstallation både kan dæmpe modtagelsen og resultere i overstyring af signalet og nok bør fjernes for at få det bedst mulige signal,” siger DRs specialkonsulent Carsten Corneliussen.

For at kunne se digitalt antenne-tv skal fjernsynet have en digital modtager enten som separat boks tilsluttet det ’gamle’ tv eller indbygget i den nye fladskærm.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002