Kontakt os






 

Waoo dropper Turners kanaler - samtidigt med at Turner-kanalerne reformateres
Onsdag 16. november 2016
Af Eric Larsen
 
Fibernet-udbyderen Waoo siger farvel til Turner-kanalerne pga. prisen. Turner har ellers været i gang med en transformation af sine kanaler, hvor f.eks. Turner Classic Movies har droppet de klassiske film som 'Borte med Blæsten'.
Selskabet Waoo har på sin hjemmeside offentliggjort sine ændringer i priser og kanaludbud fra nytår. Tv-pakkerne stiger med 10-20 kr. pr. måned, men den store ændring er at alle Turners fem tv-kanaler ryger ud af Waoo's udbud. Både Boomerang, Cartoon Network, CNN, TCM og TNT forsvinder fra årsskiftet, og Waoo skriver lige ud, at det skyldes et ønske om at beskytte kunderne mod for store prisstigninger. Hele pressemeddelelsen kan læses her:
http://www.waoo.dk/media/1276/pressemeddelelse-nye-tv-priser-og-produkter-fra-waoo_2017-2.pdf

Hvorfor der skulle følge en større prisstigning med Turners kanaler fra årsskiftet melder Waoo ikke noget om, men årvågne seere har bemærket, at Turner i dette efterår har været i gang med en profilændring af sine kanaler.

TNT (Turner Network Television) har tidligere sendt et miks af egenproducerede film og serier, men sendefladen er mere og mere gået over til udelukkende at bestå af serier – ofte udsendt i store bundter med mange afsnit i træk af den samme serie.

TCM (Turner Classic Movies) var tidligere kendt for at sende gamle film fra den store skatkiste hos studierne MGM og Warner Brothers. Gamle westerns, Marx Brothers-komedier og store klassikere som 'Doctor Zhivago', 'Casablanca' og 'Borte Med Blæsten' var i fast rotation, men disse film forsvandt sporløst hen over sensommeren. Således blev 'Borte Med Blæsten' sendt sidste gang hos TCM den 27. juli. Filmene på TCM er i stedet ændret til fortrinsvis nyere amerikanske tv-film fra 00’erne, eller diverse asiatiske film fra action- og gyser-genren.

Profilen på TCM og TNT i Danmark ligner hermed til forveksling det man ser hos de tyske Turner-kanaler, hvor man har en 'TNT Film' og en 'TNT Serie'. Briterne har derimod stadig TCM som vi kendte den, da UK-udgaven af TCM fortsat viser de gamle klassiske film døgnet rundt – oven i købet restaurerede til HD og i 16:9 format. Herhjemme er TCM stadig i SD og 4:3-format.

TCM fik ellers sin egen danske hjemmeside under stor mediebevågenhed for få år siden (læs mere på http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18579 ), og denne side var en stor skatkiste af oplysninger om de gamle klassiske film, men nu kan det konstateres at Turner har lukket den danske TCM-side ned – den er 'borte med blæsten'…



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002