Kontakt os






 

Kun 23 pct. synes at licensen er rimelig
Torsdag 19. juli 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
De danske tv-seere betaler verdens højeste licens og det er mange godt trætte af. Så trætte af kun beskedne 23 pct. mener, at licensbeløbet er rimeligt i forhold til kvaliteten. Massive 75 pct. vil ikke betale mere i licens, selv om det kunne redde DR fra nedskæringer. Det fremgår af en meningsmåling, som analyseinstituttet Zapera.com har foretaget.
Seermagneter som ‘Krøniken’ og ‘Matador’ er tilsyneladende ikke nok til, at danskerne føler, de får nok for licenspengene. Næsten hver fjerde dansker ville helt droppe DR, hvis DR blev lavet om til en valg­fri betalingskanal - som f.eks. TV3. Det skriver metroXpress i dag.

Og så er der 45 pct. af befolkningen, der mener, at DR burde laves om til en valgfri betalingskanal. Kun 40 pct. mener, at at public service bør bevares.

Tallene overrasker Merethe Eckhardt, underdirektør i DR Medier. "Det kommer helt bag på mig, for vores målinger viser, at over 90 procent af befolkningen benytter sig af et eller flere DR-medietilbud hver uge," siger hun.

Meningsmåling viser, at det først og fremmest er størrelsen på licensen der er problemet.

Danskerne betaler 2.150 kr. om året i licens. Men en meget stor del af pengene går slet ikke til DR - og TV 2 regionerne - men havner i stedet direkte i den bugnende statskasse. I modsætning til andre lande er der nemlig moms på licens i Danmark.

Medieforsker Stig Hjarvard kan godt forstå danskerne er utilfredshede med licensen, men advarer samtidig mod at se en privatisering af DR som en løsning.

"Jeg frygter, at vi ville få amerikanske tilstande i det danske tv-landskab med alt for mange ligegyldige programmer. Faktisk tror jeg, at det samlede tv-system ville lide stor skade, fordi public service-forpligtigelsen er med til at skærpe kvaliteten hos de andre kanaler," fastslår Stig Hjarvard.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002