Kontakt os






 

DR1 og TV 2 sender fra Mærsks begravelse
Fredag 20. april 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller skal begraves fra Holmens Kirke i morgen lørdag, og det bliver en national tv-begivenhed på både DR1 og TV 2, hvor man rydder sendefladen i flere timer på hver kanal for at dække begravelsen. Og TV 2 sender sin nyhedshelikopter på vingerne.
DR1

På DR1 rydder man sendefladen hele lørdag eftermiddag mellem kl. 12.10 og 17.10, for at dække "skibsrederens sidste rejse." Kim Bildsøe Lassen er vært i den fem timer lange udsendelse.

DR1 følger det officielle program, og undervejs snakker Kim Bildsøe Lassen med en række gæster i studiet, der på forskellige måder har kendskab til skibsrederen liv.

Fra DRs arkiv kan seerne mindes Mærsk gennem historiske klip. I starten af eftermiddagen, viser DR en helt ny dokumentar om Mærsk, der er produceret i anledningen af begravelsen.

Selve transmissionen starter i København, hvor kisten med Mærsk Mc-Kinney Møller bliver kørt i kortege gennem byens gader.

Bisættelsen finder sted i Holmens Kirke, hvor seerne kan følge gæsternes ankomst til kirken. Kongehuset i form af dronning Margrethe, prinsgemalen, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marievil være til stede sammen med statsministeren og en stor del af det officielle Danmark.

Efter højtideligheden i kirken dækkes gæsternes afgang, og følget kører videre til Hellerup Kirkegård, hvor de under private former giver sit sidste farvel på familiegravstedet, hvor Mærsk sendes til hvile ved siden af hustruen Emma og forældrene.


TV 2

Vært for TV 2's dækning af begravelsen, der sendes kjl. 14.00-16.50, bliver Johannes Langkilde, og han får besøg af en række gæster, som har været tæt på Mærsk Mc-Kinney Møller og hans virke.

TV 2 vil bl.a. sende, når rustvognen kisten kommer forbi Mærsk-hovedsædet på Esplanaden og efterfølgende ankommer til Holmens Kirke. Herefter følger TV 2 de mange gæsters ankomst til kirken.

TV 2 sender også to portrætprogrammer 'Hr. Møller', som er tilrettelagt af producent Jacob Jørgensen, og som blev sendt første gang i april 1999. Mærsk McKinney Møller inviterede i programmerne offentligheden indenfor i både sit private og professionelle univers.

Efter den kirkelige højtidelighed, som gennemføres uden tilstedeværelse af medier, følger
TV 2 gæsternes afgang fra kirken. Efter begravelsen kører følget til Hellerup Kirkegård, hvor Mærsk Mc-Kinney Møller begraves.

Mærsk Mc-Kinney Møller døde i mandags, 98 år gammel.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002