Kontakt os






 

TV 2 | Nyhederne i nye rammer og farver fra på søndag
Fredag 15. april 2005
Af Thomas Nielsen
 
Nyhederne på TV 2 får nye farver og den sene nyhedsudsendelse får en stående nyhedsvært og brug af storskærm.
Mange måneders forberedelse af et nyt design og en nyskabende 22-udsendelse fuldføres søndag og mandag på TV 2.

Første skridt kan ses søndag kl. 19.00, hvor TV 2 | Nyhederne dropper den orange farve og i stedet har rød og sand som hovedfarver - og hvor en mere enkel grafik som er lettere at aflæse for seerne, tages i brug.

Mandag har den nye 22-udsendelse premiere, og den indeholder betydelige visuelle og indholdsmæssige ændringer i forhold til den nuværende. Seerne møder en stående vært, og for første gang i Danmark vil TV 2 anvende storskærm i studiet til at fortælle nyhedshistorier på en ny måde - elementer som skal være med til at tilføre udsendelsen mere energi og dynamik.

"I 22-udsendelsen vil vi eksperimentere mere, give flere oplevelser og live-rapporter, gøre udsendelsen mindre temaagtig og pege på løsningsmuligheder - også fra andre lande, i stedet for at i stedet for alene at fortælle om problemerne", siger nyhedschef Michael Dyrby til TV 2 | Medienyt.

Den sene nyhedsudsendelse vil fortsat have fokus på dagens og morgendagens begivenheder, men der vil også være plads til portrætter af folk i nyhedsstrømmen samt indslag om mode, livsstil og etik. Hertil kommer en fast finansrubrik uden egen vært og med flere forbrugerorienterede indslag og opsigtsvækkende erhvervshistorier.

Foto: Jesper Steinmetz i en prøveproduktion foran TV 2 | Nyhedernes nye storskærm


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002