Kontakt os






 

Ny madserie på DR2 med Tina Nordström
Tirsdag 5. juni 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den svenske kok Tina Nordström, der siden debutten på svensk tv i 2001 og dansk tv i 2003, har været en af de mest populære tv-kokke i begge lande, vender nu tilbage med en ny madserie på 8 afsnit fra og med den 1. juli kl. 20. Nøgleordene i den nye madserie bliver opfindsomhed og improvisation.
"Jeg laver helst enkel mad uden kruseduller", siger Tina Nordström, der har budt seerne på uprætentiøs og morsom kokkekunst i sine madprogrammer. Men i den nye serie bliver hun tvunget til at tænke nyt og anderledes.

En række kendte svenskere udfordrer Tina Nordströms evne til opfindsomhed og improvisation ved at fylde en kurv med råvarer, som Tina skal forvandle til en velsmagende og spændende middag. Når Tina i begyndelsen af programmet åbner kurven, ved hun ikke, hvad der ligger i den eller hvem, der har pakket den. Udfordringen består i at forvandle indholdet til en række smagfulde retter i løbet af programmet.

Selv om det er Tina Nordström, der står for madlavningen, er det gæsten, der lader sin personlige smag styre ved valget af ingredienser.

Den svenske fodboldlegende Glenn Strömbergs kurv indeholder blandt andet kalvekoteletter, italienske delikatesser og råsyltede tyttebær. Katarina Sandström fra det svenske program ’Rapport’ har lagt laks og västerbottenost i kurven, mens forfatteren Martina Haag foretrækker luksus i form af pilgrimsmuslinger, hjortefilet - og cornflakes.

Udenrigskorrespondenten Kristina Kappelin har lagt kalvebrisler og grappamarmelade i sin kurv, mens studieværterne Musse Hasselvall og Andreas Halldén lader Tina kæmpe med en af havets giganter, kamtjatkakrabben.

Den færdige middag nydes selvfølgelig med den hemmelige gæst, og først her går det op for Tina, hvem der har udfordret hende. Det gælder også den gæst, der kender Tina så godt, at han med omhu har valgt alt det, hun mindst kan lide!

Palle Westman er igen Tinas sparringspartner, der nøje følger tilberedelsen af de nye opskrifter med nærgående spørgsmål. Han besøger også hver gang den madinteresserede udfordrer og taler om hans eller hendes forhold til mad i almindelighed og de valgte råvarer i særdeleshed.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002