Kontakt os






 

Felix Smith får ny medvært i 'Voice'
Onsdag 24. oktober 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mattias Hundebøll bliver ny live-vært på 'Voice - Danmarks største stemme', hvor han overtager rollen som backstage-interviewer fra 'Taxaquizzen-Sigurd', der havde opgaven i første sæson af 'Voice'.


'Ebony and Ivory' er 'kælenavnet' for det nye samarbejde mellem Felix Smith og Mattias Hundebøll - med henvisning til den berømte Beatles-sang om de sorte og hvide tangenter på klaveret, skriver TV 2 i dag på sin hjemmeside. ('Ebony & Ivory' er dog ikke en Beatles-sang, men en sang skrevet af Paul McCartney og sunget af Stevie Wonder og Paul McCartney. /red.)


Vil bruge sin fynske charme

Mattias Hundebøll er allerede meget tæt på deltagerne, som han har været caster for, og dermed har kendt siden starten af august, skriver TV 2 videre.

Han håber derfor at kunne få dem til at åbne sig overfor ham under sine interviews:

"Jeg er sikker på, at det vil blive meget følelsesfyldte samtaler, jeg får med deltagerne. Da jeg selv er gammel musiker, ved jeg jo også alt om, hvordan det er at stå på scenen. Så jeg vil bruge min fynske charme - og så skal jeg nok komme ind under huden på dem," siger Mattias Hundebøll.

Mattias Hundebøll har en fortid som sanger i 'Rock Hard Power Spray', og han er også kendt som studievært for 'MTV Transistor' igennem tre år.


Mattias får debut 3. november

Efter kampene i 'Battlerunden', hvor halvdelen af de udvalgte sangere må/måtte vinke farvel til drømmen om en pladekontrakt hos Universal, indledes 'live shows' i 'Voice - Danmarks største stemme' lørdag den 3. november kl. 21.00 på TV 2

I liveshowet stiller to sangere fra hvert team sig på scenen, men kun én går videre til semifinalen. Hvem, det bliver, er både op til coachene og seerne. I år skal hver coach nemlig lave en 40/60 fordeling af deres egne point, og dermed give én af deres sangere en fordel. Men det er seerne, der endeligt bestemmer, hvem der skal videre, og hvem der skal hjem.



Foto: Mattias Hundebøll. (Fotograf: Susanne Nielsen)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002