Kontakt os






 

Boxer dropper kortafgift på TV 2 alene
Onsdag 26. september 2012
Af Ulrik Brinck
 
Fra september har Boxer TV fjernet kortafgiften for seere, der kun abonnerer på TV 2's hovedkanal. Dermed er prisen blevet mere gennemskuelig, men er ikke blevet lavere - faktisk er den steget.
Ved introduktionen af TV 2 som betalingskanal prissatte Boxer kanalen til 19 kroner pr. måned plus en årlig kortafgift på 199 kroner - i alt 427 kroner årligt for seere, der ikke abonnerede på andre kanaler end TV 2. Kortafgiften betaltes for et år ad gangen og kunne ikke refunderes, hvis seeren f.eks. opsagde sit abonnement, inden der var gået et år.

Med den nye prisstruktur er kortafgiften væk, og prisen på TV 2 alene er i stedet sat til 39 kroner pr. måned. Dermed er den reelle pris steget fra 427 til 468 kroner årligt, men til gengæld kan seeren når som helst opsige sit abonnement med en måneds varsel til udløbet af en kalendermåned - uden at hænge på et helt års kortafgift.

Med prisforhøjelsen er der samtidig taget højde for, at TV 2 til næste år hæver den pris, som distributørerne skal betale til tv-stationen for hovedkanalen.

Rettelse: I den oprindelige udgave af artiklen skrev vi, at prisen til næste år vil stige yderligere, fordi den pris, som tv-distributørerne skal betale til TV 2 for hovedkanalen, sættes op. Boxer TV oplyser, at prisen er hævet til 39 kroner pr. måned én gang, som følge af, at TV 2 hæver sin pris, og der bliver altså ikke endnu en prisforhøjelse.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002