Kontakt os






 


Fredag 29. juli 2005
TV 2 nægter at være fuppet i nyhedsindslag
TV 2s nyhedsredaktion nægter hårdnakket at være fuppet i forbindelse med et kontroversielt tv-indslag forrige søndag, hvor et par unge med indvandrerbaggrund bekendtgjorde deres tilhørsforhold til en kriminel bande. Læs mere

Fredag 29. juli 2005
Arving forlader Murdochs imperium
Dér røg hele arvefølgen. Mediebaronen Rupert Murdochs søn, Lachlan, har sagt sit job op som chef for den verdensomspændende nyhedsorganisation News Corp, skriver Berlingske Tidende. Den 33-årige Lachlan Murdoch, som har været topchef i faderens imperium siden oktober 2000, flytter med familien til hjemlandet Australien, når sidste arbejdsdag er overstået 31. august. Lachlan Murdoch vil fortsat være rådgiver for farmands selskab, og lillebror James bliver i selskabet, hvor han er chef for BSkyBs satellit-tv i Storbritannien. (TN)

Fredag 29. juli 2005
Angora-drengene sparker til den danske mediebranche
'Drengene fra Angora' (Simon Kvamm, Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann) er rørende enige om, at de synes der mangler noget i den danske mediebranche. Helt specifikt efterlyser de det anderledes og det skæve. De hævder, at havde de ikke gået deres egne veje og sagt nej gentagne gange, så var de havnet i gængse programtyper - og havde måske aldrig lavet satire sammen. Nu vil de tre skubbe den gruppe af unge kreative mennesker, der gerne vil gøre sig indenfor medier og underholdning. Læs mere

Fredag 29. juli 2005
Tyskland: Jagten er gået ind på korrupte tv-medarbejdere
Medarbejdere på tyske public service-stationer mistænkes for bestikkelse og skjult reklame. To tidligere chefer er fængslet. De skal tilsammen have indkasseret over 500.000 euro (3,7 mio. kr.). Læs mere

Fredag 29. juli 2005
Tv-stationernes vigtige ansigt udadtil
Tv-værter er blevet et betydningsfuldt brand for stationerne, og kan betyde alt. Et længere fravær af en populær studievært på TV 2 afspejlede sig i seertallene. Læs mere

Fredag 29. juli 2005
USA: Tidligere vicepræsident bag tv-station
Den tidligere amerikanske præsidentkandidat, Al Gore, er klar med en helt ny tv-station - "Current". Læs mere

Fredag 29. juli 2005
Fransk fodboldliga på Viasat Sport 1 og 2
Fodboldinteresserede seere kan nu følge en del af den franske liga i fodbold. Viasat 1 og 2 sender fire udvalgte kampe fra ligaen, hvoraf den første - opgøret mellem Auxerre og Strasbourg - sendes lørdag aften kl. 19.55 på Viasat Sport 1. Ligeledes lørdag sendes kampen mellem PSG og Metz fra klokken 17.20 på Viasat Sport 2. (TN)

Fredag 29. juli 2005
Viasat History markerer 60-året for Hiroshima-bomben
Viasat History har valgt at markere 60-året for Hiroshima-bomben. Fra den britiske dokumentarserie "Days That Shook the World" vises afsnit 4 "Hiroshima 60 years On". Programmet sendes på Viasat History den 6. august klokken 19.00. (TN)

Torsdag 28. juli 2005
Analyser: Tv gør børn dumme
En række internationale undersøgelser viser, at børn, der ser for meget tv, klarer sig dårligere i deres senere uddannelsesforløb. Læs mere

Torsdag 28. juli 2005
Engelsk fodboldbrag på TV3+
Det årlige opgør mellem vinderen af Premier League og vinderen af FA-Cuppen - den såkaldte Community Shield - åbner årets fodboldsæson i England. Kampen spilles på Millenium Stadium i Cardiff den 7. august, og i år bliver det et rigtigt intenst opgør, der kommer til at stå mellem to legendariske storhold - mestrene Chelsea og FA-Cup-vinderne fra Arsenal. Kampen sendes på TV3+ søndag den 7. august fra kl. 15.45. (TN)

Torsdag 28. juli 2005
Grønland: DR TV i Nuuk og Ilulissat
Fra den 1. august begynder Nuuk TV, at udsende DR1 og DR2 til borgerne i Nuuk. Udsendelserne vil være fire timer forskudt i forhold til den danske sendeplan. Ilflg. KNR Radioavisen regner Nuuk TV med, at få så mange nye kunder, at den besværlige anskaffelsesproces er tjent hjem om et halvt års tid. Nu er 2.800 ud af Nuuks 5.000 husstande tilsluttet Nuuk TV. Arctic TV i Ilulissat arbejder med lignende planer, mens der i Sisimiut ingen planer er om at udvide programpakken. (SHN)

Torsdag 28. juli 2005
Sverige: Flot halvårsregnskab for MTG
MTG AB, der driver Viasat, TV3 m.fl. har netop offentliggjort sit regnskab for årets første seks måneder. Halvårsresultatet efter skat var på 690 millioner svenske kroner. MTG AB oplevede en fremgang i omsætningen fra januar til juni. Omsætningen steg med 11 procent i det første halvår. Omsætningen var på 3.721 millioner svenske kroner. (KJ)

Torsdag 28. juli 2005
Sanselig sommer med sex og erotik på DR2
På trods af vekslende skydække er det tid til at lyne ned for fleecetrøjen. Fra 31. juli og tre uger frem vil DR2 gøre sit for at hæve temperaturen med temaet ”sanselig sommer”. I perioden kommer en lang række programmer og film på kanalen til at handle om sex og sanselighed. Læs mere

Tirsdag 26. juli 2005
Mode og stjerner på Star!
Tirsdage og torsdage kl. 20.30 kan modeinteresserede fremover få deres nysgerrighed stillet når Star! blænder op for den nye modedokumentar, RAW, der tager pulsen på modeller, designere og tøj fra de fashiobnable shows i Milano, London og Paris. I september har Star! premiere på et nyt underholdningsprogram, der på alle hverdage rapporterer fra Hollywood om de kendte stjerner inden for mode, musik og film. Programmets titel er Star!Daily og bliver på 30 minutter. (KJ)

Mandag 25. juli 2005
Henrik Dahl er ny vært på TV3
En af Danmarks mest markante tv-profiler, Henrik Dahl, vender nu tilbage på tv-skærmen - som vært for en af TV3s store efterårssatsninger. Det har ikke været muligt for tvnyt.com, at få oplyst fra TV3, hvad programmet kommer til at handle om. TV3-kilder oplyser dog, at programmet bliver optaget på flere forskellige locations rundt om i Danmark. TV3 er i øjeblikket ved at lave dummy-optagelser. Om 7-14 dage vil TV3 afsløre programindholdet for Henrik Dahls nye TV3-program. Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002