Kontakt os






 

Religiøse vagthunde vogter DR & TV 2
Tirsdag 29. marts 2005
Af Karsten Jensen
 
Dialogcentret og KLF, Kirke og Medier vil undersøge, om der er den rigtige balance mellem kristendommen og det okkulte og alternative, skriver Kristeligt Dagblad.
Avisen skriver: ”Nu er to af landets religiøse vagthunde, Dialogcentret og KLF, Kirke og Medier parate til at sætte fokus på DR, DR 2, TV 2, Charlie og Zulu for at følge programmer med åndeligt indhold”.

Årsagen er, at man vil undersøge om der er en skævvridning hvor den kristne religion lider under hensyntagen til de mange nye religiøse alternativer.

”Der er utroligt mange programmer, der forkynder den nye spiritualitet, og her er et program som ’Bo med Feng Shui’ blot et eksempel. På den anden side ser vi meget sjældent eksempler på en kristen evangelisk forkyndelse, og det er et problem…”, siger Jens Linderoth, der er formand for Dialogcenteret.

”Ser man på minuttal, er det min overbevisning, at de tre religioner (kristendom, islam og jødedom) fylder mere i programfladen i dag end tidligere. Men jeg tror, at den form for programmer, hvor disse religioner indgår, nemt kommer til at drukne i larmen fra andre programmer, som har et mere påtrængende indhold, som måske er nyreligiøst eller direkte okkult. Vores ønske vil være, at der gøres meget mere opmærksom på programmer som ’Før Søndagen’ og gudstjenestetransmissioner”, siger Lars Peter Melchiorsen, formand for KLF, Kirke og Medier til avisen.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002