Kontakt os






 

TV Avisen vil satse på væsentlighed
Fredag 19. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV Avisen vil ændre fokus. Fremover vil man sætte væsentligheden øverst. Chef for TV Avisen, Naja Nielsen, har i dag præsenteret sine visioner for udsendelsernes fremtid. Udover væsenlighed, så vil man være mere moderne og mere begavede.

Chef for TV Avisen, Naja Nielsen, vil prioritere de klassiske journalistiske dyder om at prioritere væsentlighed og fortælle historierne, så modtagerne forstår dem.

"Indholdet skal prioriteres tungere og mere væsentligt end vores konkurrenter. De problemstillinger, der er væsentlige for vores samfund, skal prioriteres højst," siger Naja Nielsen til Journalisten.dk.

Udtrykket på TV Avisen skal også forbedres. "Indholdet skal gå hånd i hånd med et lettere udtryk, der skal være mere moderne," siger Naja Nielsen, og dette vil bl.a. helt konkret betyde, at TV Avisen får et nyt studie.

Igennem flere år har TV Aviserne kl. 18.30 og 21.00 været markant forskellige. De to udsendelser har været målrettet forskellige segmenter - personificeret gennem de fiktive seere Birthe og René. Men det skal være slut nu.

Det betyder først og fremmest en stor ændring for 18.30 udsendelsen. Seerne i den tidligere udsendelse skal stadig have nyhederne serveret klart og tydeligt, men det må ikke gå ud over væsentligheden, skriver Journalisten.dk.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002