Kontakt os






 

Allan Hansen er ny administrerende direktør for Nordisk Film
Mandag 15. december 2008
Af Karsten Jensen
 
Allan Hansen er i dag udpeget som ny adm. direktør for Nordisk Film. Han afløser Michael Ritto, der efter eget valg forlader virksomheden. Efter en jordomrejse med familien, vil han fokusere på musik- og entertainment selskabet MBO Group, som Egmont og Michael Ritto ejer i fællesskab.

Allan Hansen (42) er med virkning fra i dag udpeget som adm. direktør for Nordisk Film. Allan Hansen begyndte i Nordisk Film i 1989.

Han har i løbet af årene bl.a. været direktør for Egmont Film og ansvarlig for Nordisk Films spilforretning (herunder PlayStation). De seneste år har Allan Hansen været direktør for Nordisk Films film Distribution, der på nordisk plan indkøber, co-producerer, markedsfører og sælger spil og film til biografer, tv-stationer og detailhandlen – en succesfuld forretningsenhed med en omsætning på over 2 milliarder kr.

”Allan Hansen har haft en central lederrolle i Nordisk Film gennem mange år. Han har drevet en stor og succesfuld del af Nordisk Film, og derfor er han den naturlige kandidat til at overtage det fulde ansvar for Nordisk Film efter Michael Ritto,” siger Steffen Kragh, koncernchef i Egmont, der ejer Nordisk Film.

Allan Hansen glæder sig til den nye udfordring.
”Nordisk Film er i dag en moderne medievirksomhed, som står strategisk stærkt i hele Norden. Jeg glæder mig til sammen med alle vores dygtige medarbejdere fortsat at skabe og fortælle gode historier til elektroniske medieplatforme,” siger Allan Hansen

Michael Ritto tiltrådte direktør-stillingen i Nordisk Film den 6. februar 2006.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002