Kontakt os






 

Overenskomst vedtaget med stort flertal
Torsdag 12. august 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der bliver ingen konflikt i DR i denne omgang. Med et stort flertal har DR-medarbejdere på overenskomster fra en stribe forskellige fagforeninger sagt ja til det mæglingsforslag man nåede frem til den 1. juli i Forligsinstututionen.
Det er DR medarbejdere organiseret i Akademikernes Centralorganisation (DJØF, Dansk Magisterforening, Bibliotekarforbundet og Ingeniørforeningen i Danmark), Medieforbundet i DR, Dansk Metal, HK/Stat, Lager & Handel, Træ-Industri-Byg og Malernes Fagforening i Storkøbenhavn samt Sammenslutningen af Danske Scenografer, der med 1018 stemmer for og 154 stemmer i mod har sagt ja til mægligsforslaget. Stemmeprocenten var på 86.9.

Hovedpunkterne i det nu vedtagne mæglingsforslag er en årlig ramme på 1,5 procent, som fortrinsvis bliver brugt til basislønstigninger. Hertil kommer en garanti for minimum 1 procent pr. år til forhøjelse af de personlige lønninger.

DRs bestyrelse har allerede godkendt forhandlingsresultatet og vil den 31. august i år drøfte, hvordan DRs økonomi skal håndteres i lyset af de nye overenskomster.

Journalisterne i DR har tidligere sagt ja til en ny overenskomst.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002