Kontakt os






 

500 mødte op til Idols-audition i København
Tirsdag 8. juni 2004
Af Karsten Jensen
 
Kl. 9.30 lørdag morgen slog de to værter, Tomas Villum og Uffe Holm, dørene op til den første af kun to auditions - og ude foran Pakhus 11 i København stod godt 500 personer i kø i deres jagt på drømmen om at blive årets Idol. De første deltagere var mødt op allerede kl. 4.30 for at komme forrest og få chancen for at blive bedømt af årets tre dommere i Idols: Thomas Blachman, Susanne Kier og Anders Hansen.
De to værter i Idols - Uffe Holm og Tomas Villum Jensen - tog sammen med reportere og tv-kameraer, som de første imod de mange talenter. Og allerede under indskrivningen opstod der adskillige, intimiderende sang-kampe imellem deltagere, så man det ene sted i køen kunne høre over-fraserede udgaver af tidens musik til de smukkeste udgaver fra den danske sangskat mv. Deltagerne vidste dog godt, at det ikke er via smuk sang i Idols-køen, man kommer videre. Den afgørelse ligger suverænt hos de tre dommere, der igen i år er hudløst ærlige og kontante over for deltagerne om deres talent og eventuelle muligheder i musikbranchen.

Jagten på årets Idol er dermed i fuldt sving og sidste chance for at komme med i den store konkurrence er søndag den 13. juni kl. 9 i Århus i Turbinehallen, hvor de tre dommere igen vil lægge øre til alle mulige sang-talenter i årets Idol-konkurrence. 1. præmien er 500.000 kroner og en pladekontrakt med pladeselskabet BMG.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002