Kontakt os






 

Temauge om 1960'erne på DR K
Onsdag 18. juni 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hele 60 timers tv fra og om især USA er i vente, når DR K fylder sendefladen med dokumentarer, musik, film og musicals fra et skelsættende årti – 1960’erne. Der bliver fokus på historiske begivenheder, kulturikoner, politikere, filmstjerner og epokegørende musikere fra 60’erne.


1960’erne var en tid, som har sat markante spor i verdenshistorien: Den første mand på månen, mordet på Kennedy, ungdomsoprør, stoffer, Martin Luther Kings berømte ord "I have a dream", Beatles og ikke at forglemme kvinder som Marilyn Monroe, Twiggy og Andrey Hepburn. Derfor er der bunkevis af materiale til fordybelse, når DR K viser 60’er-begivenheder, tilsat et psykedelisk touch og masser af 60’er-musik. Det skriver DR i dag i en pressemeddelelse.

Med dokumentarer om Woodstock på DR K sammen med et Rolling Stones-tema på DR2 varmer DR op til Roskilde Festival, som med musikalske og kulturelle rødder tilbage til 60’erne.


Fire danmarkspremierer på tv

Fire dokumentarer får danmarkspremiere under temaugen på DR K.

Ikke før vist på tv er dokumentaren 'Marchen i Washington 1963' om den 28. august 1963, hvor 250.000 mennesker var samlet for at marchere for frihed. Dagen blev ikke mindst skrevet ind i historiebøgerne, da Martin Luther King sagde de verdensberømte ord "I have a dream."

Martin Luther King er også omdrejningspunktet i dokumentaren 'Hvorfor skulle Martin Luther King myrdes?', der ligeledes sendes for første gang på dansk fjernsyn. Her er tiden skruet fem år frem til året 1968, hvor Luther King blev skudt og dræbt på en balkon. Det meste af dokumentarens materiale er ikke set siden 1968, men nu er det samlet for første gang til en kronologisk gennemgang af begivenhederne omkring et af de mest chokerende mord i USA.

DR K fortsætter med flere amerikanske personligheder, når 'Jackie uden Jack', en dokumentar der går helt tæt på enken Jackie Kennedy årene efter mordet på præsident Kennedy, vises for første gang i Danmark.

Slutteligt er dokumentaren 'Jeg var en jetset stewardesse', som omhandler luftfartens gyldne tidsalder, også en nyhed.


Programmer om 60’erne på DR K

DR K sender temaugen 'De vilde 60’ere' fra mandag den 23. juni til søndag den 29. juni.

Dokumentarer:

Historien om Apollo 17 og de sidste mennesker på månen
Mandag den 23. juni kl. 17.55
Tirsdag den 27. juni kl. 00.40

Den kolde krig (1-4)
Mandag den 23. juni kl. 19.10
Tirsdag den 24. juni kl. 19.10
Onsdag den 25. juni kl. 19.10
Torsdag den 26. juni kl. 19.10

Den dag Kennedy døde
Mandag den 23. juni kl. 20.00
Torsdag den 26. juni kl. 18.15

Marchen i Washington 1963 – danmarkspremiere
Mandag den 23. juni kl. 20.55
Tirsdag den 24. juni kl. 18.10
Søndag den 29. juni kl. 13.30

Hvorfor skulle Martin Luther King myrdes? – Danmarkspremiere
Mandag den 23. juni kl. 21.55
Onsdag den 25. juni kl. 18.10

Jeg var en jetset-stewardesse – danmarkspremiere
Onsdag den 25. juni kl. 20.00
Fredag den 27. juni kl. 17.35

Jackie uden Jack – danmarkspremiere
Onsdag den 25. juni kl. 20.45
Torsdag den 26. juni kl. 15.40
Søndag den 29. juni kl. 00.50

Marilyn – de sidste samtaler
Onsdag den 25. juni kl. 21.35
Torsdag den 26. juni kl. 16.35

Twiggy – 60’ernes ansigt
Onsdag den 25. juni kl. 23.10
Fredag den 27. juni kl. 16.40
Lørdag den 28. juni kl. 07.05 og 04.05

Dengang i 60’erne – Fri Kærlighed (1-4)
Lørdag den 28. juni kl. 20.00

68
Torsdag den 26. juni kl. 20.00
Søndag den 29. juni kl. 14.30



Film:

I nattens hede
Torsdag den 26. juni kl. 21.30

Lynaktion Lpcress
Fredag den 27. juni kl. 21.00

Blow-Up
Fredag den 27. juni kl. 01.35

Tilværelsens ulidelige lethed
Lørdag den 28. juni kl. 20.55

Musik:

Dagbog fra Woodstock (1-3 fredag – søndag)
Tirsdag den 24. juni kl. 20.00, 20.55 og 21.55
Fredag den 27. juni kl. 02.25, 03.20 og 04.15
Søndag den 29. juni kl. 16.00, 16.55 og 17.55

Beatles forever
Mandag den 23. juni – søndag den 29. juni kl. 19.50
(Lørdag den 28. juni dog kl. 19.55)

Portræt af Jimi Hendrix
Lørdag den 28. juni kl. 23.40

Hair
Søndag den 29. juni kl. 20.00

Rockpoeten Jim Morrison
Søndag den 29. juni kl. 22.15


Foto: Den 15. august 1969 samledes en halv million mennesker på en bar mark nær den lille by Woodstock for i tre dage at mixe 'love & peace' med en del bevidshedsudvidende stoffer til verdens hidtil største rockkoncert.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002